Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Gemt til Skjaldens Aftenstund.
Vitterlig med egne Hænder
Jeg det til mit Ligbaal tænder.
Fejg er Knur mod Norne-Dom.
Nornerne havde dog, som vi veed, dømt anderledes. De havde
en tredie Rose i Behold til ham, men endnu tilhørte den en
anden. Den 6. Februar 1857 døde den tidligere
Udenrigsminister Geheimekonferensraad Holger Reedtz til Palsgaard, og
hans Hustru Asta Tugendreich Adelheid, født Komtesse
Krag-Juel-Vind-Friis, blev herved Enke. Hun var 31 Aar gammel,
havde ingen Børn. Var alsaa et muligt Parti for en dertil
værdig. Hun flyttede fra Palsgaard til København, hvor hun snart
blev en stadig Kirkegænger i Vartov. En Plejesøster af hende
havde været gift med Grundtvigs Svoger Chr. Carlsen til Gl.
Køgegaard, men var død for nogle Aar tilbage og hvilede nu i
Gravhøjen paa Marken derude, hvor ogsaa Grundtvigs Hustru
Marie var bleven stedt til Hvile. Det var jo en Slags
Forbindelse mellem de døde, en Art Familjeskab, der førte til en
tilsvarende mellem de levende. Hun havde ondt af ham i hans
Ensomhed, han havde ondt af hende i hendes Ensomhed, begge
mente de at kunne gøre hinanden godt. Saa var der jo intet at
vente efter. Jo, Hensynet til Sømmelighed. Denne Gang burde
det ikke trædes for nær. De forlovedes i Efteraaret 1857, men
viedes først den 14. April 1858. Saa puttede Grundtvig sit
allerede antændte Vættelys igen i Harpen, og tændte istedetfor de
to nye Lys af sit Livs seksarmede Lysestage.
Nornerne havde Ret, Asta var ogsaa en Rose. Grundtvig
udtalte det selv:
Datterlig er min tredje Viv,
Svævende for mig som Feen.
Det er et eventyrligt Liv,
Roser udspringer paa Sneen.
Ungdom og Ælde lege Skjul,
Lege om Kys og Kage-Jul.
Grundtvig var synlig opmuntret af det uventede Solglimt i
Efterhøsten. De fleste undte ham dette, var vel nu ogsaa blevne
mere vænnede til sligt. — Stødende! — Nej veed De hvad!
Herregud i hans Alder. Og var desuden ikke ogsaa Kingo gift
tre Gange? Salmistskik i Danevang. Dette Grundtvigs tredje
Giftermaal bidrog tværtimod, saa underligt det end lyder, til
at befæste hans og hans Menigheds Anseelse. Dette udtaltes i
forskellig Tone, lige fra kaadt: Flink Ringrider den Gamle.
Rønnebæksholm i anden Omgang, Palsgaard i tredje. Til det
fromme: Herren har i Naade set til sin lille Flok og skænket
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
