- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
100

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

at alle Mennesker maa have to „Si-er", men Ingemann maa
kun have een, og at han altsaa er det eensidigste Menneske paa
Jorden".

Medens Ingemann (Fig. 23) taalmodigt fandt sig i og selv lo
med ad slige Navne, der nu engang hørte til i Kamma Rahbeks
Mund, var der eet Udtryk, som hun i en Fart havde brugt om
ham, men følte, vilde kunne gøre ham ondt, hvorfor hun —
grundærlig som hun var, — straks selv tilstod det, bad ham om
Tilgivelse og lovede ikke at ville gentage det. I Stykket „Røsten
i Ørkenen" forekom Afgrundens Fyrste i Skikkelse af en
Mundskænk hos Kong Herodes. Denne usædvanlige Idé fristede
Kamma Rahbek over Evne til at betegne vedkommende
Væsen gennem en Hentydning hertil. „De maa tilgive mig, at jeg
forleden Dag i et Brev til Frederikke Brun og i Dag i et til
Werlauff, hvor jeg virkelig var nødt til at nævne ham, kaldte
ham Ingemanns Mundskænk; jeg lover Dem, at jeg ikke oftere
skal betjene mig af dette tvetydige Navn."

Det Hovedindtryk som Brevene efterlader, naar man blæser
alt Skummet bort, er et paa de forskelligste Maader skjult, men
fortsat Forsøg af Kamma Rahbek paa at bibringe ham det, han
efter hendes Mening trænger til: At lære Livet at kende, blive
et virkeligt Menneske. Hun søger at faa ham ud af sin snævre
Skal, sin begrænsede Bekendtskabskres — den iltre
Grundtvig og „Jens Jaskesen" (Baggesen) — og bort fra sin
lufttomme tyske Romantik ud blandt andre Paavirkninger. Hun
søger at bringe ham i Forbindelse med Mynster, Fru
Drewsen og Fru Frederikke Bruns „Kommers", hun puffer ham til
at læse Fransk og lære Engelsk. Selv er hun villig til personlige
Ofre, f. Eks. trods Sygdom at komme i Teatret og se hans
„Blanca", skøndt hun herved forpligter sig til ogsaa at skulle
komme kort efter til Opførelsen af sin Svogers „Hagbarth og
Signe".

Kamma Rahbeks ihærdige Bestræbelser lykkedes. Hun havde
den Glæde at se ham, om end stundom lidt tøvende, følge
hendes gode Raad. Han udvikledes derved og begyndte at
afslibes. Hun fik ham virkelig til at aflægge en Visit hos
Frederikke Brun og forære hende en af sine Bøger. Men den
Interesse som hun saaledes viste ham ved at drage ham frem, blev
tilsidst for stærkt virkende. Den dobbelte Reklame fra begge
de to Krese — Bakkehus og Frederikke Bruns — blev for
voldsom. Ingemann kom paa Moden som Forfatter. Unge
Damer sværmede for hans Væsens og Digtnings hvide Renhed.
En ny hvid Nellike opkaldtes efter ham. Fra den Brunske
Kres og støttet ved Baggesens offentligt udtalte Ros udgik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free