Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
en Form for Beundring, der stemplede det som fornemt at være
begejstret for Ingemann. Han blev en interessant Figur. Endnu
i Aaret 1819 blev der efter Opførelsen af Masaniello i det
kongelige Teater raabt tre Gange „Leve Ingemann!"
Denne overraskende Vending, der kom Ingemann og
Kamma Rahbek lige uventet, blev øjeblikkelig Genstand for
hendes muntre Spøg. Under Fællesbetegnelsen „Adorationen"
fortæller hun ham flere komiske Træk. Især den kostelige
Beretning om Fru Brun, der vilde gøre sin berømte Protegé en
Genvisit og i den Anledning forgæves kørte op og ned i Skt.
Pederstræde for at finde „Valkendorfs Palæ". Kamma Rahbek
tilføjer, at Biskop Munter har givet en saa forfærdelig
Beskrivelse af, hvorledes hun vilde have fundet hans Værelse, hvis
hun virkelig var kommen ind, at Mynster end ikke turde
gentage den.
Ingemanns Maade at tage alt dette paa er betegnende. Han
var klar over, hvor velmente og forstandige Kamma Rahbeks
Raad var, og han var hende inderlig taknemlig for al den
Godhed, hun viste ham. Sin Opfattelse af hende har han efter
hendes Død samlet i Udtrykket, at hun var de danske Digteres
Moder.
Hun grant forstod, hvad i dem alle rørtes,
Og mægtig drog hun Aand og Hjerte til sig.
De kom og gik de Aander, smaa og store;
Med sjælfuldt Blik den Tryllerinde skued
De størstes Daarskab og de mindstes Værd,
Og tidt med Vid hun revsed dem hun elsked.
Selv søgte han i hin Tid at udtrykke sin Tak ved at sende eller
bringe hende et smukt Eksemplar paa Skrivpapir af hver en
Bog han udgav, og han misforstod ikke hendes moderlige
Omhu, naar hun foreslog ham heller at give den pæne Bog til
Fru Brun.
Men ved Siden af dette Barneforhold til hende var der noget
ved ham, der stemplede ham som en udviklet fast
Personlighed. Det var allerede et Træk, der synes uvant paa Bakkehus,
at han krævede Ret til at gøre Gengæld og nødte Parret —
Rahbek vel forholdsvis let — til efter hvert af hans nyopførte
Stykker at være hans Gæster og smage en god Vin hos ham.
Mere dybt ståk den Gennemførthed, hvormed han fastholdt, at
Ringens Giverske ikke burde komme i den Kres, hvor man
kaldte ham selv for „Ringen". Man mærker svagt en
Misstemning herved i en Underskrift som denne efter en aarelang
Brevveksling: „Den elskværdige Pige, som vist ikke vilde tabe
derved, om hun engang for mig blev en virkelig Person, og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
