Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Virkningen og gjort ham fortvivlet. Man mærker i disse
Udtryk hans dulgte Harme over Teaterpublikumets Lattermildhed
og den tusendtungede Omtale Dagen efter — ikke af Stykkets
Værd — men af, at Teaterkatten havde vist sig inde paa
Scenen, Teaterskræderens Ben var bleven opdaget i Havet i
Baggrunden, og at den døde Munk, da han i „Masaniello"
skulde bæres ud, lidt vel tydeligt havde hvisket til de
ubehændige Statister : „To ved Hovedet og to ved Fødderne" ! — Hvor
sligt var Tilfældet, havde Digteren ikke hjemme. Pjat og
Tilfældighed kunde uden Naade i et Nu støde ham fra det
Ophøjede lige ud i det Latterlige.
Men det blev værre endnu. Angrebene vendtes mod ham
personlig og blev ærekrænkende. I en Anmeldelse af et af hans
Stykker omtaltes hans dramatiske Frugtbarhed, og der blev
slaaet paa, at denne ogsaa var vel beregnet og meget
indbringende. Dette Angreb bragte Ingemann i Fyr og Flamme. Endnu
mange Aar efter skriver han med Selvfølelse herom: „Jeg har
modtaget meget betydelige Forfatterhonorarer, og ved Teatrets
saakaldte Benefice-Forestillinger kunde Indtægten for hvert
nyt Stykke være anselig. Men jeg har aldrig nedværdiget
mig til at skrive en eneste Linje med Hensyn paa slig
Vinding".
Beskyldningen burde slaas grundigt ned, saa at baade
Anmelderen og Teaterdirektøren kunde forstaa det. Han havde
just to nye Stykker indsendt til Bedømmelse. Denne havde
ladet vente temmelig længe paa sig. Øjeblikkelig sendte han,
uden at angive nogen Grund, Forlangende om at faa dem
tilbage.
Saa ilsindet Optræden maatte støde Direktionen. Han fik
naturligvis begge sine indsendte Stykker — „Løveridderen" og
„Hyrden af Tolosa" — tilbage. Men forsonende Kræfter synes
at have været virksomme, Ingemann lod sig bevæge til, da
nogen Tid var gaaet, paany at indsende „Hyrden af Tolosa", som
han selv ansaa for sit heldigste dramatiske Arbejde. Stykket
blev antaget, opført, modtaget med udelt Bifald, men derpaa
efter kun at være opført denne ene Gang „paa Forfatterens
Opfordring indtil videre standset". Ingemann meddeler 40 Aar
efter som Grunden hertil, at „det blev især ypperligt spillet af
Ryge og Nielsen, men Hovedrollerne var ikke i Hænder, der
fuldstændigt magtede dem. De tragiske Konflikter mellem
Fader og Søn havde ogsaa været Kong Frederik den 6te saa meget
imod, at jeg fandt det sømmeligt at lade det hvile". Han havde
dog en god Snes Aar iforvejen anført en anden Grund, der
mere omfattende angav hans Grunde: „Jeg var bleven ked af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
