Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
lykkelig gift, ansat i et rigt, indbringende Dommerembede og
herved i Stand til at købe et Gods paa Landet, hvor han
bosatte sig for alene at dyrke sin Lyst til at skrive de historiske
Romaner, der myldrede i hans Indbildningskraft. Han skrev
dem ikke blot, han levede dem. Han holdt paa sit Gods store
Jagter, Drikkelag med Sang af Ballader, aabent Bord for alle.
Naar de trætte Gæster søgte Hvilen, hvilede han ud i at
nedskrive, hvad han havde set med sit ydre og indre Øje. Hans
Konge hædrede ham ved at ophøje ham i Adelstanden og gøre
ham til Baronet. Hele Europa lyttede begejstret til ham.
I al denne Lykke skete der et pludseligt Brud 1826, idet et
Bankhus gik Fallit, rev hans Forlægger med sig og paadrog
Walter Scott selv, der havde indgaaet et Slags Kompagniskab
med denne, en Gæld af den svimlende Størrelse 120,000 Pund
Sterling. Juridisk set behøvede han ikke at hefte for denne
Gæld, men han ansaa sig for ved sin Ære forpligtet og begyndte
kækt paa dens Afbetaling. Han arbejdede nu hver Dag fra
tidlig Morgen til den næste. Hvad han skrev i dette Tidsrum,
bar Vidne om at være Hastværksarbejde. Hans Liv var en
Sum af Slid, men han naaede virkelig sit Maal. Da tiltagende
Lamhed gjorde Ende paa hans Liv 1832, var han nedbrudt,
gældfri, sejrrig, en Mand, der havde staaetMaal med sin Lykke.
Saa store Svingninger og Udslag faldt ikke i hans beskedne
danske Efterfølgers Lod, om end ogsaa han under smaa
Forhold opførte sig bravt. Der var vist et veltilfreds og polisk
Smil om hans Mund, da han i Foraaret 1828 gik til Kongen for
at bede om Orlov til at foretage en Udenlandsrejse sammen
med sin Hustru. Frederik den 6te har uden Tvivl, da han hørte
hans Navn blandt dem der ønskede Audiens, hurtigt tænkt:
Ham fra Sorø, lille Løn, kommer vist for at anmode om
kongelig Understøttelse, — for han vil da forhaabentlig ikke
ligesom Heiberg fornylig i Kiel give hele Lektoratet op og gaa
sin Vej.
Ingemann kom ind, fremførte sin Anmodning om
Rejsetilladelse, men syntes at have lidt svært ved at komme til selve
Sagen. For at hjælpe ham paa Gled spurgte Kongen ham
godmodigt, om ogsaa Lektorlønnen kunde bestride en saadan
Dobbeltrejse. Men en Sky gik over hans Ansigt, da han hørte
Svaret: „Rejsen foretages med kongelig Understøttelse." Denne
Form for Paagaaenhed var ham imod, hvad enten den saa
skjulte, at en af hans Underordnede paa egen Haand, uden at
spørge ham selv, havde givet saadant Løfte, eller denne Fyr
vilde vove det ikke ukendte Fif: Først foretage Rejsen,
bagefter Kongen nødt til at betale. Han udbrød derfor barskt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
