Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
sine Landsmænd denne livsalige Drik, og han bragte den af et
godt Sind og i fulde Skaaler.
Man har bagklogt senere bebrejdet Ingemann, at hans
historiske Romaner — thi han blev ikke ved „Valdemar Sejr", men
skrev i de følgende Aar „Erik Menveds Barndom", „Kong Erik
og de Fredløse" og „Prins Otto af Danmark" — savner den
rette Tidsfarve. Denne Bebrejdelse er kun delvis berettiget.
Thi at vor Kundskab om Fortidens Vilkaar, Væsen og
Udtryksmaade siden da er skreden fremad og bleven større, kan
ikke med Billighed lægges Ingemann til Last. Han gjorde
samvittighedsfuldt alt, hvad han formaaede, for ikke at begaa
nogen historisk Fejl. Han kan umuligt gøres ansvarlig for, at
han levede, medens der endnu herskede Enevælde i Danmark,
og endnu mindre for, at han saa op til sin Konge. At Folk paa
Valdemarernes Tid ikke talte, som de gør i Ingemanns
Romaner, er uomtvisteligt. Men til hans Undskyldning faar tjene,
at Folk paa Hakon Jarls og Vaulundurs Tid endnu mindre
talte, som de gør i Oehlenschlägers Hakon Jarl og Vaulundurs
Saga, og dette tog jo ingen hverken dengang eller senere
Forargelse af. Selv de, der nutildags mest højlydt bebrejde
Ingemann hans Mangel paa Tidstone, vilde desuden komme i den
største Forlegenhed, hvis man tog dem paa Ordet og sagde:
Naa, sig os da, hvordan man dengang talte. Thi de veed det
lige saa lidt som Du og jeg. — Nej, Ingemanns Brøde var
ikke større end Grundtvigs, da han delte sin Tids Opfattelse
og troede, at Solbjerg betød den Bakke, bag hvilken Solen
bjerger sig og altsaa gaar ned.
Men siden har Folket selv holdt Dom og gjort Ingemanns
Romaner til Læsning for den opvoksende Ungdom. Dette er
et naturligt og retfærdigt Udtryk for deres dobbelte
Ejendommelighed set med Nutids Blik. Det er „Romaner", der fæstner
og fremmer Følelser, som har Værd til enhver Tid hos et sundt
Folk. Men „historiske" er de ikke, da Syn og Synsmaade
nødvendigvis svarer ikke til Valdemarernes, men til Forfatterens
Tidsalder.
Ved et underligt Træf blev Aaret 1826, da Walter Scotts
„historiske Roman"skrivning omplantedes til Danmark,
skæbnesvangert for den store Mester selv. Lykken havde hidtil
overdaadig fulgt ham. Født i Edinburgh i et velstillet Hjem var han
som Barn paa Grund af svagt Helbred bleven anbragt paa
Landet i en Egn rig paa Sagn og Sange, som hans
modtagelige Sind optog i sig. Landluften styrkede ham. Han blev en
rask Dreng, flink Student, ivrig Idrætsmand, yndet Digter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
