Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Med saadanne Tanker syslede Ingemann stille en Aarrække
igennem, indtil han endelig naaede til Ro og nogenlunde
Klarhed. Tidspunktet, da dette skete, var omkring 1837. Dette
Aar betegner han selv som sit Sølvbryllupsaar, idet han da
havde været ti Aar forlovet og derefter femten Aar gift med
sin Ungdomselskede. Denne Betegnelse leder uvilkaarlig
Tanken hen paa dette personlige Forhold, der dannede Rammen
om hans Udvikling og afgiver et væsentligt Bidrag til
Forstaaelsen af denne.
Ogsaa i dette Forhold var der i Aarenes Løb uformærket
foregaaet en til hans Udvikling svarende Forandring. Samlivet
var og vedblev til det sidste at være harmonisk og lykkeligt,
en trofast Enhed, der udtrykte begges bedste Livsindhold. Men
indenfor denne Ramme var der indtraadt den Ændring i
Rollerne, at medens de begge oprindelig havde været lige
romantiske og idealistiske, var han efterhaanden gledet over til at
repræsentere Virkeligheden. Som saadan tilkom det ham
imidlertid at være den værnende og fredende om hende. Og
hermed stemmede det først og fremmest ikke at drøfte saa
oprørske Tanker som de nysnævnte med hende eller overhovedet
at føre hende ind i Tvivl, men vente til Tanken var afklaret og
udtrykt i Digt. Denne blide Mildhed, der var Maalet, svarede
baade til Ingemanns Natur og Forholdet til hende, og kom til
at give den digteriske Form sit særlige Præg.
Enhver paa Sorøegnen dengang kendte det bevingede
Udtryk for Fru Ingemanns romantiske Uvirkelighed, at hun skrev
til Stemann, der som Amtmand og Akademiets Bestyrer havde
Afgørelsen af alle dettes Udgifter, og bad ham om at faa det
nye Stakit om deres Have malet:
Det himmelblaat maa være
At det kan ligne Luft og Atmosfære;
hvorpaa Stemann svarede:
Det smøres skal med Tjære,
At det kan trodse Luft og Atmosfære.
Ingemanns Svar paa et Spørgsmaal af lignende Art var mere
imødekommende og præget af et Frisind, der laa langt forud
for Tiden. Naar man kender Datidens Begreber om
Kvindelighed og mindes f. Eks. Fru Gyllembourgs Rædsel for, at
nogen skulde opdage, at hun var Forfatterinde, saa maa det
undre, at Ingemann gik ind paa og selv opmuntrede sin Hustru
til at være Malerinde. Han gjorde det imidlertid og brød herved
med en udbredt Fordom, idet han overlod hende frit at dyrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
