Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
tensange udgav han (1837—38) — endda paa et Musikforlag,
som om de var blot Tekst til Weyses dejlige Melodier — en
hel Livsfilosofi paa Vers og i et Sprog let fatteligt for enhver
Alder. Hovedindholdet er: Se, hvor morsomt og kønt alt
omkring dig er. Vær ikke bange, thi Vorherre oppe i Himlen
passer paa dig og sørger for dig baade ved Dag og ved Nat. Du
skal bare frejdig og med god Vilje gøre, hvad du skal, og bede
ham hjælpe dig, hvor det kniber. Saa kommer du engang op
i Himlen til ham og faar det saa godt, for det har Vorherre
selv lært os.
Det var Gladsind, Godsind og Livsmod i sin jævneste, mest
almene Form, iklædt Billeder af en Farvepragt og saa
levende, at ingen, hverken smaa eller voksne, kunde staa for dem.
Netop dette, at Ordene ikke var talt til en bestemt Alder, men
til alle Aldere, ja ikke engang var Ord, men Melodi, Toner,
gjorde dem overbevisende. Det var Hjemmet, Virkeligheden,
Livet selv, der aabenbarede sig for En.
Alle kender Ordene. Men man undres, hver Gang man
tænker paa dem paany, over den umiddelbare Kraft og Sandhed,
hvormed de virker. Læg f. Eks. Mærke til, hvor tydeligt og
med hvor faa Streger der ridses et dansk Hverdagsbillet, og
hvor fint og naturligt der svinges ud herfra til en nær og dog
hver Gang ny Tankegang.
Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa,
De muntre Fugle kalde paa hverandre.
Nu alle Jordens Børn deres Øjne opslaa,
Nu Sneglen med Hus paa Ryg vil vandre.
Den kære Gud og Skaber den mindste Orm er nær,
Han føder Fugl og Markens Lilje klæder.
Dog Menneskenes Børn har han allermest kær,
Gud aander paa Øjet, naar det græder.
Eller:
Nu vaagne alle Guds Fugle smaa,
De flyve fra Reden og sjunge;
De prise Vor Herre saa godt de formaa,
De takke for Livet og Lyset med fløjtende Tunge.
Smaafuglenes Sang Vor Herre forstaar ;
Han kender hver Sjæl i sit Rige.
De fattiges Lovsang han ikke forsmaar,
Han ser, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige.
Hvilken Farvejubel er der ikke i en Beskrivelse som denne:
Der staar et Slot i Vesterled,
Tækket med gyldne Skjolde.
Did gaar hver Aften Solen ned
Bag Rosenskyernes Volde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
