Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Gik Fader alt ad Døren ind,
Gik Moder ind med Slør om Kind,
Gik Søster selv og Broder,
Forsvandt de alle uden Lyd,
De Smaa dog veed, der bliver Fryd
Hos Fader og hos Moder.
Og aabnes Døren helt tilsidst,
Saa veed de, Jesusbarnet vist
Har bragt sin Julegave —
Saa see de, — hvad de troede før —
Vidunderlig bag aabne Dør
Staaer Juletræets Have.
Med dette Digt opmuntrede han endnu sig selv og en
Veninde, der besøgte ham et Par Dage, førend han gik bort. Hans
eneste Bekymring, da dette indtraf, var, at han saa maatte slippe
den Haand, han troligt holdt i sin til det sidste. Men ad den
Dør faar man jo kun Lov til at gaa enkeltvis ind.
6.
Den anden Talsmand fra Sorø for et videre Verdensbilled
var Lektoren ved Akademiet sammesteds i Fysik, Kemi og
Zoologi Johannes Carsten Hauch. Hans Udviklings Gang havde
været endnu mere skruet og drejet end Ingemanns. Det
udtrykkes kortest ved, at det blev slet ikke som Naturforsker, men
som Digter han fik Betydning.
Den Farvetone, som Naturen havde udstyret hans Væsen
med, var mærkværdigt sammensat. Det var, som havde den
dyppet sin Pensel paa sin Farveplades mest forskellige Punkter
for at frembringe den ejendommeligste Blanding til Gengivelsen
af det sandest Menneskelige. Og da den saa havde truffet denne
Farve, boltrede den bagefter sit Værk i de mest omskiftelige
Forhold for at prøve, om Farven ogsaa var holdbar og
vaskægte.
Den Gren af Slægten Hauch, hvortil han hørte, havde set
sig om. Hans Oldefader Kristoffer var gaaet paa Eventyr ovre
fra Fædrenegaarden i Sindbjerg, et Par Mils Vej nord for Vejle,
og var havnet i Rusland. Her var han kommen i Peter den
Stores Tjeneste, bleven Kommandørkaptain og havde ægtet en
Russerinde. Deres Søn Andreas blev dog ikke i Rusland.
Ligesom sin berømte Landsmand, Poul Vendelbo Løvenørn, fik han
Hjemlængsel efter sine Fædres Land. Han havde som denne
et smukt Ydre, et vindende Væsen og en god naturlig Forstand,
og da saa tilmed Løvenørn selv anbefalede ham, lykkedes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
