Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
det straks og glemte det aldrig. Han sad deroppe alene i
Kamret, da hans Øje med eet faldt paa Fuldmaanen, der i al sin
Glans lyste over Fjeldet. Han blev ganske betagen af det
vidunderlige dæmpede Lys, der udgik fra den, bredte sig over
Stene, Træer og Buske og vekslede med de mørke Skygger
i Fjeldkløfterne. Selv stod den deroppe paa Himlen, mægtig
og hemmelighedsfuld og stirrede tavst ned. Den lille blev
siddende ganske betagen, fortryllet og fastnaglet til Stolen. Det
var Beundring og Rædsel blandet sammen. Han vovede ikke
at se sig om af Frygt for, at Stuen ligesom Fjeldet var bleven
forvandlet, og at der stod truende Skikkelser omkring ham.
Aanderigets hemmelighedsfulde Gru havde omsluttet ham. Han
forløstes først, da en af Pigerne kom ind og førte ham ned
af Trapperne til et oplyst Værelse, hvor hans Forældre,
Søskende og flere af Husets Venner var samlede.
Det var disse første Barndoms Indtryk, der satte deres
blivende Stempel paa hans Sind og Væsen. Med Udveens
Rejselyst, som enhver, der er opfødt med Mastevrimlen paa den
vinkende „Vaag" og med Fjeldklemmen om Bergen, aldrig
fornægter, bevarede han det samme Syn paa Livet, hvorunder
det havde vist sig for ham, da han var lille. Nederst: Eventyrets
Blomsterflor i Byskriverens Have. Ovenover: Domkirkens
Malmtoner og Fjeldets stærke Masse med synlige Spor af en
Udvikling og Trinfølge. Øverst oppe: Det hemmelighedsfulde
Himmellegeme med Bud fra Tanker, der ikke stænges af
Tiden.
Hvor stærkt det Indtryk var, som Synet af Maanen over
Fløjfjeldet havde fremkaldt hos ham, kan ses af en lille
tilfældig Biomstændighed. Som gammel huskede han endnu, at
blandt de Gæster i Hjemmet, han den Aften saa, da han kom
ned i den oplyste Stue, var Præsten fra Kvindherred, Niels
Hertzberg. Det var den Mand, hos hvem hans ældre Broder
var i Huset for at blive undervist, og hvor han selv nogle Aar
efter ligeledes skulde komme. Det var ikke underligt, at
han huskede Præsten fra denne Aften, thi han havde den
mærkeligste Ting med, som han underholdt det hele Selskab
med, en Luftpumpe og et lille Vandspring, som den drev i
Vejret ved sin sammenpressede Luft. Og den lille var ikke for
intet en Brodersøn af Adam Wilhelm Hauch, der paa eengang
var flink baade som Overhofmarskal og som Fysiker. Han
ståk fuld af Videbegær Ansigtet tæt hen for at se til og fik
herved Ansigtet oversprøjtet af en Straale fra Vandspringet. Han
tilføjer: „Denne Straale var tilstrækkelig til at forjage den sidste
Rest af min foregaaende Rædsel for de ubekendte Magter i
Aandeverdenen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
