Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
til eet med Naturomgivelserne. Han fortæller, hvorledes han,
naar han var ene paa Fisketure, kunde glemme at passe sin
Medestang for at indsuge i sig, hvad han saa omkring sig, eller
liggende timevis i sin Baad, som han havde gjort fast ved at
sænke en tung Sten som Anker, med Hovedet ud over
Rælingen stirre ned i det gennemsigtige Dyb og drømmende følge
og tage Del i Fiskenes sælsomme Liv og Færd dernede.
Hertzberg havde forbudt ham sligt, men det var altfor fristende.
Det svarede til en egen Side af hans Væsen og har sat
dybe Spor i hans Digtning og Livsudvikling. Det forklarer
hans senere Begejstring for det Hemmelighedsfulde og hans
Gaaen op i Romantikens Drømmerier. Det danner den
panteistiske, religiøse Underbund for hans modsatte stærke
Frem-hæven af netop det Personliges, Viljevalgets Betydning. Det
forstaaeliggør det Særsyn, at ingen dansk Digter har formaaet
saa betagende at beskrive det at glemme og glemmes, at blive
til intet som just han, Personlighedens Digter.
Et lille Digt fra hans ældre Aar viser os et saadant
Natur-billed fra Malmanger, indsuget af Øje og Hjerte og bevaret som
indre levende Minde og Eje et Liv igennem.
En Erindring.
En Elv bag tvende Klipper
I Dybet jeg saa.
Dens Bølger vare sorte,
De Klipper dunkelgraa.
Der groede Hindbærbuske,
Der stod et Rosentræ.
Der sad jeg tidt som Barn
Bag Fjeldet i Læ.
De Klipper var saa dunkle,
Hel dybt var Elvens Vand;
Forellerne sig skjulte
Bag Klippernes Rand.
Der slog ej Nattergale,
Der hørtes Gøgen ej.
Men Droslen og Solsorten
De sang paa Skovens Vej.
Hel ofte stod jeg ensom
Ved Elvens dunkle Bred,
Min Medestang jeg sænked
I Vandbølgen ned.
Der fanged jeg Foreller,
Der var jeg glad og fro.
Jeg troede vist, at Alfer
Bag Klipperne mon bo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
