- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
141

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

Jeg syntes, at jeg saa dem
Bag Dalens Taager staa,
Og naar jeg derpaa tænker,
Det end mig synes saa.

Dog, det er længe siden.
Og Timerne bortrandt.
Men, hvad jeg der opleved,
Mig ej af Minde svandt.

Hvor vidt og fjernt jeg vandred
Til Sydens Lande ned,
Dog aldrig har jeg skuet
Saa underligt et Sted.

Jeg maatte det forlade.
Jeg saa det aldrig mer.
Dog tidt i mine Drømme
Klart jeg endnu det seer.

Naar Eventyr jeg hørte
Om et fortryllet Land,
Da maatte tidt jeg tænke
Paa Elvens dybe Vand,

Og paa de dunkle Klipper,
Og paa det Rosentræ,
Hvor tidt jeg sad bag Busken
Og Fjeldet i Læ.

Og skal af Jordens Minder
Et Hjem jeg bygge hist,
Da vil den Elv genfødes,
Det veed jeg ganske vist.

Dertil de dunkle Klipper
I Dalen dyb og trang,
Og Roserne, der blussed
Ved Vandbølgens Sang.

Ovenpaa hele dette Liv var det en bråt Overgang, da hans
Fader 1802 blev ansat som Stiftamtmand over Sjællands Stift,
Bornholm og Færøerne, og hele Familien derfor flyttede til
København. For Carsten Hauch skete Omplantningen dog saa
behagelig som mulig, idet han og Broderen fik Lov til at blive
i Hardanger til Sommeren 1803 og saa følges med Præsten,
der vilde aflægge Besøg i København. I Baad og til Hest drog
de over Fjord og Fjeld den lange Vej gennem Norge. I
København blev han sat i Skole i det Schouboeske Institut, og i
Stedet for sin fordums frie Læsning af Forfattere sammen med
Præsten og sit ubundne Friluftsliv fik han nu sine mangelfulde
grammatiske Kundskaber pinligt undersøgt og maatte nøjes med
at læse om Fortids Helte i Suhm’s Danmarkshistorie. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free