Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
raske Dreng i ham blev dog ikke kuet. Det viste sig i 1807,
da det engelske Overfald paa København foregik. Hans
Onkel, Overhofmarskal Hauch, var Chef for Studenterkorpset,
og i dette var Carsten Hauchs Broder Løjtnant. Men selv var
han endnu kun Skoledreng, og da han bad Konsistorium om
desuagtet at blive optagen i Korpset, fik han Afslag. Han
meldte sig da ind i Livjægerkorpset og deltog med dette i
Udfaldet i Classens Have, hvor det gik varmt til. De to første
Bombardements-Nætter tilbragte han paa Volden. Den tredje
Nat havde hans Afdeling Vagt paa Tømmerpladserne mellem
Stadsgraven og Kalvebodstrand.
Man ventede den Nat et Stormangreb paa dette Punkt. Det
bestemtes da, at tre Mand skulde snige sig ud for at spejde.
Da man spurgte, om nogen vilde melde sig frivilligt hertil,
sprang Hauch frem foran de andre og blev en af de tre. De
befandt sig snart midt i Kugleregnen mellem begge Parter. De
søgte allevegne, men opdagede dog intet Tegn paa særlig
Troppesamling og vendte tilbage med denne beroligende
Besked. Da han efter dette Vovestykke næste Dag udmattet kom
hjem, truede Faderen med at lade ham indespærre i Kælderen,
naar Livjægerne næste Gang skulde rykke ud. Der blev dog
ingen Anvendelse herfor, da Byen kort efter overgav sig.
Aaret efter blev Carsten Hauch Student, og næste Aar tog han
anden Eksamen med Udmærkelse i alle otte Fag. Dette Udfald
glædede i høj Grad baade hans Fader og Farbroder. Han
tegnede nu til at ville gaa med Glans Slægtens vante Vej og kunne
blive en dygtig Embedsmand. Selvfølgelig skulde han studere
Jura, hvad der baade var Faderens Ønske og hans egen Agt.
Paa dette Tidspunkt tog imidlertid Faderen en skæbnesvanger
Beslutning. I Tillid til, at alt var i Orden — Sønnens
Æresbegreber, Daadkraft, Begavelse og Lyst til at gaa
Embedsvejen — mente han, at det just nu var rette Øjeblik til i den
modtagelige Alder at bibringe ham, hvad han endnu manglede.
Faderen bestemte, at han skulde anvende et halvt Aar til at
sætte sig ind i nyere Sprog og Literatur. I dette halve Aar hørte
han da blot endnu en Forelæsning i hvert af sine to
Yndlings-fag fra forrige Aar — Filosofi hos Treschow og
Naturvidenskab hos H. C. Ørsted — men studerede forresten med
voldsom Kraft nyere Sprog og Literatur. Dette var at sætte Ild til
en Krudttønde. I et Nu slog hans Begejstring for Digtekunst
ud i lys Lue. Fra Oehlenschläger til Shakespeare samt alle de
tyske Romantikere, ledsagede af H. C. Ørsteds
Naturfortolk-ning, der dengang endnu bar Præg af Schellings filosofiske
Paavirkning, tændte de alle Sider i hans Sind.
Da det halve Aar var gaaet, var det ikke muligt at faa Bran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
