Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
tagne stærke Indtryk af Christiane Oehlenschlägers
Uforfær-dethed og trofaste Begejstring, et Eksempel, som han ifølge sin
Natur nødvendigvis maatte følge. Hauch skrev et Par
Smaa-pjecer mod Baggesens Kritik, i hvilke han klogelig undgik at
forsvare Bogen, men blot paaviste Angriberens egen
Upaalide-lighed. Desuden skrev han det satiriske Digt „Hunden til
Maanen", hvori han sammenlignede Baggesen med Hunden,
der arrigt bjæffer ad Maanen, som uforstyrret sejler over dens
Hoved. Man genfinder i dette Billed Hauchs Barndoms
Indtryk af Maanen over Fløjfjeldet og hans dertil svarende
Syns-form for Oehlenschlägers Storhed som Digter.
Ikke uden Grund vakte dette Hauchs Tilbagefald
Betænkelighed hos hans Nærmeste. Og den steg til Bekymring, da han
gjorde et endnu yderligere Skridt og faldt i Armene paa sine
gamle Omgangs-Venner. En Dag i September 1818 modtog
han et Brev fra Møhl, som dengang endnu kun var Student,
om at komme op til ham. Da Hauch kom, traf han her foruden
sine gamle Venner Møhl og Poul Møller tillige flere ham
ganske ubekendte, blandt hvilke Christian Flor og Christian
Lüt-ken senere blev hans nære Venner. Alle de tilstedeværende var
Beundrere af Oehlenschläger. Og Hensigten med Mødet var
at blive enige om et eller andet Skridt i Anledning af, at
Baggesen havde betegnet Oehlenschläger som et „Rabalderfjog" og
„en Kakkelovnsprofessor" i samme nedsættende Betydning
som en „Kakkelovnsstudent". Man besluttede som Svar
herpaa at sende Baggesen en Opfordring til offentlig i en mundtlig
Forhandling paa Latin at forsvare sin Kritik og sin hele Færd
mod Oehlenschläger. Beslutningen blev eenstemmig tagen,
Opfordringen forfattet og underskreven af samtlige Tolv, og derpaa
af Poul Møller og Flor overbragt Baggesen. Denne erklærede
straks, som venteligt var, at det kunde han aldeles ikke
indlade sig paa.
Man kan gennem Hauchs 50 Aar senere nedskrevne
„Minder" nogenlunde klart skelne, hvorledes han tog sig ud for sig
selv under disse Begivenheder. Han giver et beskedent og
ærligt Billed af sin Helterolle ved at meddele de to Følelser, der
fyldte ham hin Dag i Møhls Værelse: „Efter at have hørt,
hvorom Talen var, begreb jeg, at jeg ifølge min Fortid og hele
Stilling i denne Strid ikke kunde undslaa mig for at være
med." „Dog var det mig ikke ganske behageligt, at jeg maaske
skulde disputere paa Latin ... thi jeg følte vel, at jeg kun
altfor meget savnede den Færdighed i det latinske Sprog, som
var nødvendig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
