- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
148

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

En Brædde-Tylt har rent forladt sin Stamme,
For ej at tale om den gamle Skov;
Jer Yngel har jo netop gjort det samme,
Mens eders Moder, Alma mater, sov.

En Tylt af Brædder under andres Fødder,
Og over Hov’det, hvor man og den seer,
Skøndt den har blomstret, uden Saft og Rødder
Som Tylt dog blomstrer sikkert ikke mer.

De er intet i sig selv, kun noget ved deres
Oehlenschläger-„Jav", hvorved de har forsøgt at gennemsave
„Portstolpekæm-pen" (Oehlenschläger) til tolv Ligkistefjæle. Men før til
saadant blot man kan dem bruge, maa Tylten selv skruphøvles
først, og derfor tvende Gange hver en Uge han lover gi’e dem
de fornødne Børst.

Siden da har „Tylten" i Aarenes Løb skiftet Klang, da mange
af disse unge senere blev betydelige Mænd. Men i Øjeblikket
var det ikke fristende at høre til den og gaa rundt med et Navn,
hvorved der heftede en efter manges Mening saa vel fortjent
Spot. Hauch var særlig udsat, da han færdedes i Krese, hvor
man vistnok paa Forhaand var tilbøjelig til at misbillige
„Tyltens" Optræden, allerede som de yngres overfor den ældre. Han
fortæller, at en ung Mand udtalte til ham: „Det vilde aldrig
forglemmes, at Baggesen havde kaldt os Tylte. Det var
forfærdeligt. Det var en Plet, som var sat paa os, som aldrig kunde
udviskes". Hvor stolt han end bar sin Vanskæbne, her paa
engang at staa ene og høre til en Klike, saa fandt han dog tydeligt
nok Trøst i sin nye Ven Christian Lütkens overlegne
Bemærkning. Han svarede, da Hauch meddelte ham denne Udtalelse:
„Troer han da, at vi nu virkelig er blevne til en Tylt
Brædder, fordi Baggesen fortæller det? Saa er han jo ikke bedre
end Nille i Erasmus Montanus, der græder over at være bier
ven til en Sten, fordi Erasmus har bevist det." — I disse
fælles Trængselsdage lagdes Grunden til det indbyrdes
Sammenhold og Venskab, der senere knyttede disse to beslægtede
Naturer sammen for Livet.

Deltagelsen i „Tylten" fik ikke den uheldssvangre Virkning
for Hauch, som hans Nærmeste frygtede. Den afbrød ogsaa
kun for en kortere Tid hans ivrige Studier. En større Fare
viste sig indenfor disse, da han nær ved Maalet pludselig slog
om og valgte et nyt Hovedstudium, Dyrerigets Naturhistorie
istedetfor Fysik. Professor J. Chr. H. Reinhardts geniale
Forelæsninger bevægede ham hertil, i Forening med en beskeden
Værdsætten af sin egen matematiske Begavelse, der næppe
vilde forslaa til at drive det vidt i fysiske Studier. Skøndt han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free