Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
her, hørte slet ikke til, saa lidt som noget „før" eller „efter". Alt
var kun Nu, Ild, Lykke, Lys, Nydelse (Fig. 31).
Men alting løj her, var paa engang sig selv og sit Modsatte.
Vesuv var lurende Jordskælv og Udbrud. Denne milde bløde
Luft var Scirocco. Solklarhed var Øjenblænde og Ørkenhede.
Kærlighed var Had, det skønne Nu ondt og falsk, selve det at
leve kun et giftigt Stik, en grusom Hævn. Hvor var han ikke
ilet beruset af Lykke og Forventning herned til det skønne
Italien for at udføre sin videnskabelige Ungdomsdrøm: At give
en fuld Tydning af de højere Dyrs Bevægelsesredskaber! Men
falsk havde Syden favnet ham med sin højeste Skønhedsfylde.
Den ståk samtidig sin Giftbrodd i hans Fod og hviskede med
udsøgt Ondskab, mens han nu laa forpint af Smerter paa
Skøn-hedslejet: Er det saa, du mener om de højere Dyrs
Bevægelsesredskaber ?
Han væbnede sig med al sin nordiske Naturs ærlige
Djærvhed og trofaste Nøjsomhed. Han følte, at han nu ikke
længer burde forlange Understøttelse af Regeringen derhjemme,
da han jo ikke var i Stand til at yde videnskabeligt Arbejde i
Vederlag. Han skrev derfor hjem og frasagde sig videre
Understøttelse, men samtidig anmodede han sine nærmeste om
efterhaanden at sende ham den lille Mødrenearv, han besad,
som var stor nok til at bestride Udgifterne ved hans Sygdom
og endda til et Par Aars Ophold fremdeles i Syden. Alt
ordnedes efter hans Ønske.
Lettet ved Tanken herom, begyndte han at se sine Forhold
paa ny under Øjne og om muligt spore Lyspunkter deri. Hele
hans Fremtid og alt hvad han hidtil havde arbejdet for var nu
forspildt. Men idet han opgav alt dette og fremtidig vilde leve
af smaa Midler og i Ordets egentligste Forstand paa egen
Regning, var der saa dog ikke noget nyt, hjemligt og
gammelkendt, der viste sig som et lille Lyspunkt? Hvad var det, der
foregik med ham i de lange, søvnløse og smertefulde Nætter?
Var det blot Feberdrømme eller var det andet og mere? Det
tyktes ham, som om Aander fra Digtningens Land
omsværmede hans Leje og søgte at trøste ham. Det var mere end blot
Indtryk og Efterslæt af de forskellige Digterværker, som den
gode Dalgas havde laant ham til Læsning og Underholdning i
sin Ensomhed. Det var nye selvstændige Væsner, af eget indre
Væld, og dog gammelkendte fra fordum, førend han for syv
Aar siden afsvor hvert Forhold mere til Digtekunst og lovede
helt at vie sig til Videnskaben.
Han følte det i sig som en stærk Springfjeder, der længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
