Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
neise her at blive stødt over et spøgefuldt Udtryk. Modpartens
sande Dannelse viste sig netop i vittigt Svar.
Saares der nogen, da huske han, Striden
Blot er en Fest,
Smile ved Saaret og drage fra Siden,
Sadle sin Hest.
Thi har vi Fred, kun i krigerske Lejre
Bør vi den fejre.
Stedse Turnering og festlige Sejre
Freden forherliged bedst.
I Aaret 1827 blev Oehlenschläger angreben i „Københavns
flyvende Post" i Anledning af hans Skuespil „Væringerne i
Miklagard". Angrebet var en Slags Fortsættelse af Baggesens
tidligere, og Maalestokken var for en Del den af Heiberg forhen
fremførte formelle Inddeling af Digtarterne. Iagttaget gennem
dette filosofiske Traadnet bestemtes Oehlenschlägers Plads som
Digter at ligge mellem Digtekunstens to lavere Klasser, den
lyriske og den episke. Skøndt han forsøgte sig som
Skuespilforfatter og havde skrevet mange, baade Tragedier og Lystspil,
hørte han dog ikke hjemme i Digtekunstens øverste Klasse,
den dramatiske. Som Nummer 1 i denne Klasse stod iøvrigt
heller ikke, som enkelte uvidende antog, Tragedien, men
Vaudevillen.
Oehlenschläger tog til Genmæle. Hauch harmedes, men tav
endnu. Først da Aaret efter Oehlenschlägers „Rolf Krake"
udkom, og Forfatteren trods dets mange Skønheder af Heiberg
blev sat ud ogsaa af den „episke" Klasse, brast Hauchs
Taal-modighed. Han skrev Juli 1829 i „Kjøbenhavnsposten" en
meget hvas Indsigelse mod Heibergs Bedømmelse. Ligesom i sin
Tid i Digtet imod Baggesen, „Hunden til Maanen", slog han
djærvt igennem den anlagte literære og blot formelle
Maalestok og løftede Spørgsmaalet op i et højere Plan, det moralske,
Karakterens. Han bestemte Heibergs Optræden som æstetisk
talentfuld, men etisk hørende hjemme i en af de laveste
Klasser, idet den var et Udtryk for Misundelse. Han ønskede ham
i den Anledning „mindre Selvtillid og større
Sandhedskærlighed" samt „uden Misfornøjelse at kunne se det Højere [-[Oehlenschläger]-] {+[Oehlen-
schläger]+} ved Siden af sig."
Som Oehlenschlägers Forsvarere optraadte ligeledes Hauchs
to Kaldsfæller ved Sorø Akademi Peder Hjort og Christian
Wilster. Da Heibergs flyvende Post ikke udkom i Aaret 1829,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
