Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
For Heiberg var Tilværelsens Selvbebrejdelse ikke trængt helt
ned i Personlighedens Inderste, men var kun naaet til en
Yderskal, til Digteren i ham. Tilværelsens Vanskelighed laa for ham
kun i Forholdet mellem Form og Stof. Den skabende Aand
formede Verden, den skabende Digter formed sit Digt, hvert
enkelt Menneske formed sin Optræden. I alle tre Forhold var en
og samme Kraft den levende og virksomme: Den dannende
Kraft. Det var Dannelsen, der gav Verden sit Værd, Digtningen
sit sande Indhold, hver enkelts Liv dets Lødighed.
Det var som Talsmand for Dannelsen, som dens Vogter og
Udbreder, at han nu ubestridt indtog den toneangivende,
næsten enevældige Plads i Danmark. Lykken havde føjet og fulgt
ham, selv havde han ydet det bedste, han formaaede, baade som
Digter, Lovgiver, Dommer og Udøver af sin Smagsvælde.
Hemmeligheden ved hans store Indflydelse paa den offentlige
Mening laa i hans Form. Det var hans Sans for det Komiske
og Evne til vittigt at forme sin Tanke, der gennem hans
Vaudeviller og Artikler i den flyvende Post skabte hans Magt. Den
offentlige Mening var under hans Styre bleven en lydhør og
lydig selskabelig Forening, der frygtede og beundrede sin
Formand, men til Løn for sin egen gode Tone nu ogsaa
begærede sin hævdvundne selskabelige Rettighed anerkendt: At
maatte skumle over sin Næste og derfor ventede og krævede
af sin Formand at faa en eller flere Syndebukke udpegede og
anrettede.
Under disse Forhold næsten nødtes Heiberg til indenfor sin
store Menighed af „Dannede" at spille en lignende Rolle, som
Grundtvig hidtil indenfor sin lille Menighed af strenge
Gam-mel-Lutheranere. Grundtvig var gaaet rundt med sin
Djævle-lære i Jærnkæde-Slynge og havde stundom tilfredsstillet sig
selv og sine faa Meningsfæller ved at slaa ud dermed efter
Forbigaaende. Heiberg nødtes til at give sit Lune slåp Tøjle,
gaa rundt i Selskabet og stikke med sin „fine
Vittigheds-kaarde" efter Personer, der kunde tages Anstød af, og
saaledes give dem til bedste for det dannede Selskabs og dets
Formands inderste Trang til noget at le ad.
For sig selv forsvarede Heiberg denne sin Optræden som et
Udslag af højere Dannelse. Den svarede til, hvad der maatte
anses for ædel Selskabeligheds fineste Blomst, naar ved festlig
Sammenkomst Samtalen ved Bordet ikke blev spredt mellem
Parrene enkeltvis, men samledes til en fælles Ordveksel,
under hvilken Emner af almen Interesse aandrigt og
tiltrækkende behandledes, maaske kun af faa Ordførende, men til
Glæde for alle Gæsterne. Det var Tegn paa Mangel paa Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
