Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Hvorfor siger du, at Avind
Til Satire mig formaar?
Ha! der tabte du dit Glavind
Og med plumpe Næver slaar.
Hold dig smukt til Fakta, Kære!
Lad Motiverne gaa fri!
Du bør ikke Plathed lære
I de Andres Kompagni.
Sig mig, kære Fætter, svoer du
Ikke til Apollos Pen?
Eller, idetmindste, troer du
Ikke nok, du svoer til den?
v. Du, det lille Sorøs Irisk,
Sanger af saa mangen Sang,
Er du ikke selv satirisk,
Eller troer det mangen Gang?
Naar saa er, jeg spørger atter:
Er Satiren dig saa ny,
At du ej dens Frihed fatter?
Skam dig Digter, skam dig! fy!
Det vanskelige Punkt om sit Forhold til Oehlenschläger
søger Heiberg at klare ved følgende Bevis for, at han ved sit
Angreb kun har godtgjort Oehlenschlägers Storhed og ved sin
Kritik befæstet hans Plads.
Du, som taler om at „skaane",
Føler du i Sandhed Kald
Til dit svage Værn at laane
Ham, du kalder Dannerskjald ?
Dig, jeg skaane vil, min Kære!
Og jeg troer, du mærker det,
Han kan vel et Angreb bære,
Thi han rokkes ej saa let.
Selv jeg har saa stærke Volde
Bygget om hans faste Plads,
At jeg tænker, de skal holde.
Dine brydes vil som Glas.
Hver en Skjald erobrer bare
Nyt Terræn bag eget Skjold.
Men for Grænsen at forsvare
Byggedes Kritikens Vold.
Hvis engang Vandalers Flokke,
Uden Kundskab, uden Smag,
Vil den store Digter rokke,
— Og det hændes vist en Dag. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
