Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
den anden i Brasilien, skilte ved Tusinder af Mile, og uden at
de vekslede et Ord indbyrdes — samme afklarede Livssyn.
Foreløbigt var det Hauch, der var oppe til denne Prøve.
Hvor stille og mandigt han end tog, hvad der var hændet
ham, kan der ikke være nogen Tvivl om, at ved den Dom,
der her var kommet til Orde over hans Naturstudiums
Resultater, brast et Haab i ham, hvorpaa han i over en halv Snes
Aar, sin Manddoms bedste Tid, havde bygget, og som han
fremdeles ved sin Stilling var tvungen til og henvist til i det
mindste tilsyneladende at nære. Hvor mildt og hvor skaansomt
det end var udtalt, for ham selv maatte det staa klart: Hans
Virken som Naturforsker havde været forfejlet. Hvad han
havde naaet, var muligt af personlig Betydning for ham og hans
Digtning, men havde intet Værd for Videnskaben. Det Offer,
som Forsynet her krævede af ham, svarede til Hælvten af hans
Eje. Tavs og uden Klage skred han videre med en ny
Vemodens og Forsagelsens Streng i sin Harpe.
Skulde saaledes den Form for Personlighed, der udvikledes
hos Hauch og hans naturvidenskabelige Modstander Vilhelm
Lund, engang vise væsenlig indre Lighed, trods al betydelig
Forskel og ydre Afstand i de Vilkaar, der formede og afsleb
hver især, saa syntes fra første Færd den indre Afstand mellem
Hauch og hans Modstander paa det digteriske Omraade, J. L.
Heiberg, for stor til at kunne overvindes. Det var ikke
tilfældigt, at Ordene var faldne saa skarpe: „Gud give, Du ogsaa
var stum!" og „Du er kun en Gadedreng!" De dækkede over
ikke blot en Forskel i det Plan, hvorfra de var udtalte, men
ogsaa over en medfødt dyb Forskel i Synsmaade.
Ikke desto mindre nærmede dog ogsaa her under den indre
Udviklings Gang de to Baners forskellige Retninger sig saa
meget til hinanden, at de to Personer lærte i Kraft af deres
digteriske Seevne og Hjertets Dannelse gensidigt at agte og
forstaa hinanden. Men samtidigt førte den indre Personligheds
Vækst til to Livssyn, der i høj Grad afveg fra hinanden.
Foreløbig saa det kun lidet ud til Forsoning. Den baade som
Digter og Naturforsker stærkt medtagne Hauch trak sig tavs
tilbage til sit Telt. Udfaldet havde ikke svækket hans Mod, men
lært ham hans Begrænsning. Fra nu af tjente han i Stilhed og
resigneret Naturvidenskaben, der som før drog hans Interesse
til sig, og hvori han jo vedblivende virkede som Lærer ved Aka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>