Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
demiet. Men paa en enkelt lille Afhandling nær — „Kort Udsigt
over Nervesystemets forskellige Forretninger" (i Blandinger fra
Sorø, 1834) — udgav han ikke siden noget
naturvidenskabeligt Skrift. Derimod kastede han sig med Iver over
Digtekunsten og anvendte her sine Evner til dybtgaaende Undersøgelser
under en ny Fremstillingsform. Han valgte hertil den brede
historiske Fortælling, hvori der i en troværdig Virkeligheds
Ramme gaves ham Lejlighed til at gøre Rede for, hvad der
laa ham inderst paa Sinde: Karakterernes Udvikling.
Det første Forsøg lykkedes ham og vakte med Rette
Opmærksomhed. Det var hans smukke Fortælling „Vilhelm
Zabern" (1834), som han med lidt paagaaende Formumming
kaldte „en Autobiographie, indeholdende hidtil ubekendte
Efterretninger fra Christian den Andens Tid". Hvad der gav den
sin Tiltrækning, var foruden dens virkelighedstro og varmtfølte
Beskrivelse af Bergen, der gengav hans egne Barndoms
Indtryk, tillige en vis ejendommelig Undertone. Noget næsten
altfor kantet paalidelige men ærligt, trofast, djærvt, og dertil
noget vemodigt, der vakte Medfølelse ved Mindet om fordums
Smerte og Brist, ikke dog som noget Brudt, men tvertimod
som lønlig Styrke, som Arret over noget Tabt, der var vokset
fast sammen til Knude — kort sagt en Genklang af ham selv.
Hauch havde den Tilfredsstillelse, at hans gamle Onkel,
Overhofmarskal A. W. Hauch, efter Læsning af Bogen
indrømmede, at han virkelig havde Digterkald. De tidligere
Angreb forstummede dog ikke. Blandt andre lod C. Molbech paany
høre fra sig i „Maanedsskrift for Dansk Literatur" i samme
bidske, gnavne Stil, hvori han tidligere havde omtalt baade
Hauch og nogle Aar forud en anden Digter i Sorø, Ingemann,
hvis „Valdemar Sejr" han havde betegnet som — usædelig.
Hauch blev ham imidlertid ikke Svar skyldig, men meddelte ham
i „Københavnsposten", at han ved at optræde som selvbestaltet
Kritiker mente „at være et Kald voksen, som han dog mindre
end de fleste andre synes at due til". En saa respektstridig
Tiltale til en ekstraordinær Professor i Literaturhistorie ved
Københavns Universitet kunde ikke tillades, og der udspandt sig
en meget stærk Ordveksel mellem dem i „Københavnsposten".
Under denne anvendte Molbech Betegnelsen „afstumpet" om
Hauch, hvilket Udtryk en Indsender paatalte som en usømmelig
Hentydning til Hauchs legemlige Mangel.
Skønt Vejen fra Sorø til Parnas saaledes søgtes spærret ved
Skærver og „spanske Ryttere", lod de fire soranske Forfattere
— Ingemann, Hauch, Wilster og Peder Hjort — sig dog ikke
heraf kue i deres Forfattervirksomhed. Sorø laa jo dog nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
