Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
anses for ikke blot en Skole, men en Lutringsanstalt, en Slags
Skærsild.
Derfor vil ingen, der har prøvet den, ønske at gennemgaa
den om igen.
Aldrig vilde jeg begynde mit forgangne Liv igen,
Med dets korte Morgendrømme, der i Sky blev vejret hen;
Med dets lyse Regnbufarver, der kun var et løjet Skin,
Med dets Skuffelser og Syner, der svandt hen som lette Vind,
Med dets tunge, bitre Kampe, Somrens Arbejd, Høstens Slud,
Dengang alle Haabets Stjerner syntes slukt i Taager ud.
— Men at jeg har Livet levet fra dets Foraar til dets Høst,
Lært dets Glæder at vurdere, at forstaa dets Sorg og Lyst
Og at finde midt i Stormen i mit eget Hjerte Fred,
Derfor takker jeg den Gud, der sendte mig i Støvet ned.
Som det vil ses, bryder Hauch her ud af hele Flokken og
siger, hvordan det hele viser sig for ham. Han er Lysseer, men
dog ikke idel Lysseer som H. C. Ørsted. Han forstaar
Kristendommens alvorlige Blik, men deler ikke Kirkelærens
underløbne Sortsyn med Djævel og evig Fordømmelse. Men ligesaa
lidt er han kras Fornægter eller bortdrømmende Selvopgiver.
Han er sig selv. Vor Tilværelse er en mindre behagelig
Virkelighed, hvis Forklaring kræver, at der er en Gud, der har villet
den, og en bedre Tilværelse, hvortil den sigter.
Hvad læres der i denne Livets Skole? Kamma Rahbek vilde
vist hertil have svaret: Kærlighed. Hauch vilde ikke benægte
dette, men dog vistnok, naar han skulde svare ærligt, nævne
noget andet. Kærlighed, den fulde store Kærlighed, var for
ham et Fag, der vistnok især hørte hjemme i de efterfølgende
højere Klasser. Det Fag, han ifølge sin Natur hyppigst
fremhæver, er Trofasthed under alle dens Former: Som
Udholdenhed, Usvigelighed baade mod sig selv og andre, Fasthed over
for Fristelser, ærlig Bevaren af sin Overbevisning og Mod til
at ytre den og i Gerning vise sin Hengivenhed, Medfølelse og
Villighed til Ofre. Som en Udløber endelig af alt dette en
bestandig vaagen Interesse for Livets Forhold og Redebonhed til
Kamp for det rette. Men under denne Kamp
Selvbeherskelsens svære Kunst, der bestaar i ikke at lade Heftigheden løbe
af med sig, men idet man kæmper for Ære og Ret, sin og
andres, ytre dette i egen sand ridderlig Kampmaade, der er villig
til at tilstaa egne Fejl, er hensynstagende og til Slut tilgiver
Andre deres Brøde mod En selv.
I denne Angivelse af Livsskolens Fag tegner Hauch ubevidst,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
