Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
derhos havde han endda ved sit Kendskab til Heine og Byron
aabnet sig et Udblik til moderne Tankegange i Europa, der
søgte ved bitter Ironi eller Trods at sætte Styrke paa den altfor
svage Lindring og Sindshvile, som det græske Livssyn afgav.
Det vil erindres, at Heiberg, trængt af Modstand, i de samme
Aar mere og mere søgte og fandt Trøst i Hegels Filosofi.
Vejledt af denne formede han sig en Livsforklaring, hvorefter
den græske Mytologi dannede Klædebonnet og Formen for
hans digteriske Syn, den kristelige Kristenlære for hans
religiøse, og den formelle Tankes Altomslutten udgjorde Formen
for Guds Væsen, lige fra Guds Selvudfolden og Selvbeskuen
i Natur og Menneskeliv til Guds Selvafklaring i Formens
højeste Form, det rene Begreb.
Intet taler saa højt for den vidunderlige Frodighed og Kraft
i Paludan-Müllers Aandsliv, som at han i Løbet af to-tre Aar,
1836—38, gennemløb en tilsvarende Udvikling, men
selvstændig og vidt forskellig fra Heibergs. Med faste Fjed gjorde han
det afsluttende Skridt i dansk Aandsudviklings og Lyssyns
Historie, tilbagelagde det sidste Trin paa Naturopfattelsens
Himmelstige til en Gudsforstaaelse, der overlegent — uden
hverken at bøje sig for eller yppe unødig Kiv med Kirkelæren — i
sig forenede det højeste og bedste, som Mennesketanken hidtil
havde haabet og drømt.
Dette er det mærkeligste Punkt i Paludan-Müllers
Udviklings Historie. Som en enkelt af de mange nydannede
Personligheder greb han, i sin Kamp mod Modstand, efter Trøst fra
oven, formede sig sin egen Religion. Men idet han gjorde dette,
overvandt han Kirken ved som Søn af Huset selv at tage sin
Arv i Eje. Fra Stigens øverste Trin greb han tillidsfuldt Guds
Haand og traadte ind i hans Himmel. Skøndt Summen af, hvad
der under denne Udvikling foregik i hans Sind og i hans ydre
Forhold, ligger tydeligt nok for Dagen, savner man dog
enkelte Oplysninger, især Tidsangivelser, der indenfor det fælles
Spand af Tid, 1836—38, kunde stille de to
Begivenhedsræk-ker — hvad der foregik i hans Sind og i hans ydre Forhold —
i fuld indbyrdes Belysning. Nu maa man nøjes med at iagttage
dem hver for sig, uden med hel Sikkerhed at kunne afgøre,
hvorledes de har føjet sig ind i hinanden.
Den indre Udviklingsgang ligger for Dagen i en Række af
Digte fra disse Aar, der tydeligt røber sig som Selvbekendelse,
Led i fremadskridende Udsyn og Forsøg paa at naa til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
