Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Forklaring paa Tilværelsens Gaade. Tilsammen udgør de
noget af det ypperste, som Paludan-Müller har frembragt, og
udmærker sig fra de tidligere ved en ny fast Form, hvor
Hjertevarme og Tankeklarhed mødes og i en egen dyb og kraftig Tone
søger at gengive og tolke Livets Væsen.
Den ledende Traad i Udviklingen er den samme, som han
nogle Aar forud med instinktmæssig Forstaaelse af sig selv
havde udtalt i et Brev til sin moderlige Veninde Fru Andrea
Hansteen, født Borch, gift med Naturforskeren Professor
Christian Hansteen i Norge. For hende skriftede han aabent sine
Ungdomsforvildelser, „Piger, Vin og Kortenspil", som han
kaldte det, og den ubehagelige „Opvaagnen derefter i Tomhed,
Smerte, Kval og Anger". Han tilføjer derefter: „Lys maa jeg
have, — et andet Liv maa aabne sig for mig, hvis ej vil jeg
selv aabne det... Jeg vil se til, at mit Haabs Øjne ikke briste,
thi for atter at bruge Biblens Ord (en gammel Vane) : „Øjet
er Legemets Lys; naar da det Lys, som er i dig, bliver Mørke,
— hvor stort er da Mørket?" Og er ikke Haabet Sjælens
Øje? Derfor vil jeg vogte det, og bliver det end svagere og
svagere, vil jeg betjene mig af Konserverings-Briller, men disse
ligger tre Favne under Mulde."
Han fulgte nu selv denne sin egen Anvisning. Han aabnede
sig selv Udsigten til et andet Liv. Han brugte hertil Haabets
Øje, og styrkede dette sit Syn ved „Konserverings-Briller, der
laa tre Favne under Mulde." Med andre Ord, han brød sig
selv Vej ved at se sig om og vælge sin Løsning af Livets
Gaade efter Haabets Anvisning. Og Haabets Øjenglar var
afpasset efter Dødens Vilkaar og Prøvetavle.
Det første tydelige Udtryk for denne fremvoksende
Haabets Religion lader sig paavise hos ham allerede i Slutningen
af 1834. I December dette Aar udkom H. P. Holsts
„Nytaars-gave fra danske Digtere", hvortil Paludan-Müller havde
bidraget med et Digt „Lucifers Fald". Heraf kan blandt andet
ses, hvor kortvarig den Hvile og Trøst i Virkeligheden var,
som han havde fundet i dette lette lyse græske Livssyn, som
var udtalt i „Amor og Psyche", der udkom i Aarets
Begyndelse. „Lucifers Fald" er et kristelig mytologisk Digt, hvori
han søger at gaa bagved den græske Festklang for at faa at vide,
hvad det er, der fejler Tilværelsen, hvori dens Onde bestaar.
Hvorfor blev Lucifer ond? Han var jo dog en Lysets Engel,
„Morgenrødens Bringer, Mørkets vældige Betvinger."
Paludan-Müller forklarer dette i Overensstemmelse med den
bibelske Mytologi, ved at Lucifer, „den første Aand blandt
Lysets Skarer", blev greben af Hovmod over, hvad han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
