Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
I Sommeren 1836 synes Paludan-Müller at være naaet til en
Livsforstaaelse, hvor det bærende Haab ikke gjaldt noget i
denne Tilværelse, men var en i Forsagelse og Afkald over for
dennes flygtige Goder gemt sikker Forvisning om en
Udødeligheds langt rigere Lykke.
Hvad vi veed om dette Trin i hans Udvikling, indskrænker
sig til, at han efter at have modtaget et Brev, hvori Molbech
udtalte sig mistrøstig om sin Stilling og Virksomhed, den 10.
Juli 1836 sendte denne et Svar, hvori det hedder: „Jeg vil som
Bilag sende Dem et lille Digt, jeg nedskrev forleden. Det er
en Slags Trøst i mødige Stunder. De maa derved erindre Dem
det Sted i Evangeliet, hvor Købmanden sælger alt sit Gods for
Guds Rige, der lignes ved en Perle." Digtet lyder saaledes:
Perlen.
Hvi jeg Gods og Guld ej mer besidder,
Hvi jeg fattig gennem Verden gaar,
Jeg, hvis Herlighed var før som Solen,
Naar den pragtfuld op i Østen staaer?
Saa I spørger — se, min Skæbne førte
Mig fra Hjemmet ved sit strenge Bud,
Og jeg vandred bort fra Fredens Bolig
I din urofulde Verden ud.
Da jeg traf en Perle paa min Vandring,
Just som Sjælen mødig var og træt,
Just som Øjet var af Livets Syner,
Var af Jordens Fryd og Kummer mæt.
Slig en Perle aldrig før jeg skued,
Aldrig før af Straaler slig en Krans,
.Aldrig før saa gennemsigtig Klarhed,
Aldrig saa vidunderlig en Glans.
Og dens Glans ej fængsled blot mit Øje,
Snart den ogsaa blev mit Hjertes Trøst.
Dag og Nat dens Herlighed mig fyldte
Som med Længsels Kval med Haabets Lyst.
Naar mit Øje hilstes af dens Straaler,
Himlens Glæde til mit Hjerte kom:
Den var Lys i hele Verdens Mørke,
Rigdom i Alverdens Fattigdom.
Store Summer bød jeg dens Besidder,
Naar kun Perlen blev mig overladt;
Dog han fordrede mit hele Eje
For sin sjældne kostelige Skat.
Alt jeg gav, saa heftig var min Attraa,
Og jeg vandred bort, en Betler lig.
Gods og Guld er borte — ikke Perlen,
Dyrebar som fordum er hos mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
