Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Hvad var det, som han havde givet Afkald paa? Alt det,
som han hidtil havde tillagt Værd og troet, var Livets Indhold
og Maal, dets sande Glæde. I et vemodigt Digt, med den for
ham betegnende Titel „Dansemusik", tager han Afsked med det
alt, som blot Udtryk for Forgængelighed.
Hvad er Glædens Jubel?
Se, hvor Solen gylden smiler
Højt i Luftens klare Blaa!
Se, hvor Skyen fremad iler
Som en Fugl med Vinger paa!
Lyt til Klangen
Nu af Sangen,
Som med Toner
Dejlig fylder Lundens Kroner —
Al den Jubel skal forgaa.
Men Skønhed da!
Ser du Rosen hist, den røde,
Aabnet nys ved Solens Magt?
Disse Blade, o hvor bløde,
Som en Krans om Kalken lagt!
Frisk i Luften
Stiger Duften
fuld af Sødme.
Rose, rig paa Lys og Rødme —
Snart henvisnet er din Pragt.
Eller endelig det, han selv har nydt mest af alt, Glæden ved,
naar unge Hjerter mødes og til Dansens Toner henrykt svæve
hen, forenede i eet.
Træd herind ved Glans af Kærter
I den tonefyldte Sal,
Hvor de ungdomsfriske Hjerter
Glade mødes til et Bal.
Kraftig Varmen
Hæver Barmen,
Øjet funkler,
Ingen Sky dets Smil fordunkler —
Sorgen dog det kue skal!
Vend dit Blik mod Skønheds Billed,
Mod den ranke Kvinde hist!
Hos sin Ven til Dans opstillet,
Seer hun paa ham ømt og vist.
Dette Hjerte
Frit for Smerte,
Som saa herligt
første Gang sig aabner kærligt —
Brister, ak, om stakket Frist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
