Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Han er i Graven ej, han er ej død!
Hans Øjes Straaler til mit Øje flød,
Dengang i Haven jeg ved Navn ham kaldte."
Og Alt med Taarer Adam hun fortalte. —
Men Adam græd og sagde: „Gud er god!
Det Liv, han gav, ej hjælpeløst han lod,
Han baner Vejen fra de dunkle Grave,
Der fører ind i Paradisets Have."
— Ved denne mytiske Digtning synes Paludan-Müller at have
givet Luft for sin Lyssyns Trang overfor Døden, som hverken
Grækerne eller den kristne Kirkes Forklaring tydede ret. Han
udgav ikke Digtet særskilt, men overlod det til J. L. Heiberg,
i hvis „Urania, Aarbog for 1845", det udkom i December 1844.
Heibergs egen Opfattelse kunde vel fuldt saa meget som de to
andres trænge til sligt et Lysglimt. Men denne Anbringelse af
Digtet i en astronomisk Aarbog, hvis Udgiver var paa Kant
med Offentligheden, bidrog næppe til, at Digtet blev synderlig
læst og bekendt. Det synes ved sin Fremkomst ikke at have
vakt nogen Opmærksomhed, og blev først ret kendt, da han
senere selv udgav det 1854 i „Tre Digte".
Derimod blev de to græske Digte „Dryaden" og „Tithon"
rigtigt afleverede og kom Adressaten vel i Hænde uden dog
derfor at vække nogen synderlig Glæde. Mørksynet i dem var
trods mange skønne Partier altfor iøjnefaldende og blev det
Hovedindtryk, de efterlod. Hertil kom, at Forfatteren, som
Heibergs Ven, Tilhænger af Formens Overvægt og sikkert
ogsaa Beundrer af Enevælden, trængte til at kanøfles nu, da
Frihedens og en ny Tids Morgenrøde stundede til. Paludan-Müller
blev da, som det var at vente, angreben paa ny baade af P. L.
Møller og i „Korsaren" af Goldschmidt. Denne sidstes Dom i
Sagen angaaende det græske Livssyn var en Gentagelse af,
hvad han tidligere havde udtrykt i Ordene: „Vor afdøde, af
Adam Homo saa ynkelig ihjelslagne Paludan-Müllers Stervbo."
Nutiden har lidt ondt ved at forstaa, at saadanne Angreb i et
Vittighedsblad, som man i vore Dage er saa vant til og derfor
kun tillægger ringe Betydning, dengang kunde afstedkomme
store Virkninger. Angreb i „Korsaren" i disse Aaringer
fremkaldte imidlertid stærke Udslag baade i Paludan-Müllers og
Søren Kierkegaards Sindsstemning og fik paaviselig Indflydelse
paa deres Tankegangs Retning og Styrke. Hos begge virkede
Bistikkets Gift paa samme Vis, som Harme over det Uværdige
i at blive tagen under Armen og til Indtægt af en slig Bandit.
Denne foragtelige Person vovede som jævnbyrdig at udtale sin
Samstemmen med Paludan-Müllers tidligere Standpunkt i Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
