Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
fald mod hæderlige Folk altid var sikker paa at beholde det
sidste Ord, med „et offentligt Fruentimmers Vished paa at
beholde Fortovsret". Saadanne Udtryk var højst pinlige for et
godt Navn under Opførelse og en Hæderlighed i Opkomst.
Og de smertede dobbelt, fordi de skrev sig fra En, hvem
vedkommende selv havde rost og virkelig i sit Hjerte beundrede.
Enden paa det blev, som vi har set, at Goldschmidt et halvt
Aars Tid efter smøgede Skammen — den udvortes og den
indvortes — af sig, opgav sin Virksomhed og for en Tid forlod
Landet.
Den kortvarige „Korsartid" 1840—46 blev da et
ejendommeligt Afsnit i Udviklingens Gang. Den blottede først og
fremmest en dvb Revne i Enevældens hidtil solide Grundmur. Den
afsved og hærdede en ny Slags Personligheder, alle de mange,
som Enevælden hidtil havde skærmet, men som nu prisgivne
maatte staa imod alene med egen Hæderlighed. Den skaffede
Frihedspartiet en kortvarig Sejr, men ogsaa et uventet Tab,
idet en af dets mest uforsagte pludselig havde følt sig utilpas
og traadte af.
Skyldtes dette et Slags Tilbagefald til gammeldags Begreber,
og kunde det forsaavidt regnes det Bestaaende til Indtægt, saa
var med det samme hos ærlige Tilhængere af det Gamle — eller
i hvert Tilfælde for enhver senere Betragter af disse — i et
kort Nu blevet blottet et højst ejendommeligt og betegnende
fælles Træk, der varslede en ny Tids Frembrud. Alle de
ypperste af disse, lige til Paludan-Müller og Søren Kierkegaard,
havde, som vi har set, enten dannet sig eller var dog ifærd med
at danne sig en egen Bylt, en selvstændig Livsanskuelse eller
Religion, samlet af det bedste og værdifuldeste af det tidligere,
og bestemt til at tages med af dem og reddes, naar det, hvorpaa
man hidtil havde stolet, Enevældens religiøse og moralske
Formynderskab, gik under.
Dette er maaske det mest karakteristiske Træk ved Christian
den 8’s Regeringstid, gældende saavel Kongen som Folket i dets
tvedelte Lejr. Enhver, hvad enten han var Konge, Konservativ
eller Liberal, stod med sin friskbagte Livsanskuelse i Lommen,
rede til Opbrud. Politisk var der gaaet „raadgivende Stænder",
religiøst og moralsk lidt af en Fritænker eller dog Selvtænker
i enhver, ganske vist ofte indenfor meget beskedne Grænser,
og hos mange i den Grad ubevidst, at de vilde have forsvoret
det. Men ovenfra set var Kendetegnet synligt, Mærkerne
tilstede af den foregaaende Forandring fra blot Menighed og
Un-dersaatter til Enkelte og Borgere. En Lov om almindelig
aandelig Værnepligt laa rede til at træde i Kraft.
Bakkehus og Solbjerg. II
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
