Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Dette Tidens fælles Præg — begyndende Omstøbning af
Enevældens Fuldkugle i lutter Smaahagl af højst forskellig
Størrelse, fra store til bitte smaa, der knap kunde gøre det af
med en Myg, men alle med Mulighed for Enkeltsigte og
Træfevne — hele denne indre Splittelse, men tillige Nydannelse med
Grøde for en højere Form for Liv, (thi ethvert af disse „Hagl"
ejede, som de sorte Korn i Frøernes Slim langs Vandhuller
ved Vaartid Mulighed for selvstændig Vækst og Bevægelse),
hele dette vaagnende Personlighedernes Dyreliv giver for
Iagttageren af Christian den 8’s Regeringstid denne sin største
Tiltrækning og stempler den som en af de mærkeligste i dansk
Aandsudviklings Historie. I den naaede Tankelivet i Danmark,
saaledes som det ytrede sig i nyvakte selvstændige og frimodige
Forsøg paa Tydning af Tilværelsens store Spørgsmaal, en
tætvoksende og rig Blomstring.
Vi har allerede seet dette for Grundtvigs, Ingemanns,
Hauchs, Heibergs Vedkommende og skal nu se, hvad
„Korsaren’^ Bistik vakte til Live og Bevidsthed af Kræfter og
Forstaaelse hos Paludan-Müller, ligesom vi senere skal se det for
Søren Kierkegaards Vedkommende. For dem begge blev dette
Sammenstød, om end paa højst forskellig Maade, en Indvielse
til en dybere, fyldigere, mere prøvet Livstydning.
Paludan-Müller havde skrevet første Del af „Adam Homo",
hvori han havde forsøgt med mild, men dog bestemt Selvkritik
at fremstille Modsætningen, Bagsiden til sit eget erhvervede,
lysfyldte, verdensforsagende Livssyn og Vanskeligheden ved at
fatte Foreningen mellem begge, at „leve derefter". Saa kom
Korsarangrebet tilligemed Samtidens Kritik og Mangel paa
Forstaaelse af, hvad han mente med sit Digt. Denne Modstand
og haanlige Spot æggede ham til en langt dybere Form for
Indtrængen i sit Emne. Fra nu af nøjedes han ikke med en
skaan-som Dom over den „krøllede Frits" Svaghed og Ungdoms
Forvildelser, men han gik til Bunds og undersøgte sig selv, sine
Forudsætninger, sit Folk, sin Samtid, selve det at være
Menneske.
Efter Nytaar 1845 begyndte han paa dette Arbejde,
Fortsættelsen af den i 1841 udkomne første Del af „Adam Homo", og
efter over tre Aars Syslen hermed udgav han endelig i
Slutningen af 1848 „Adam Homo"s 2den og 3dje Del, hvormed
Værket var færdigt.
Der hørte hele Paludan-Müllers vidunderlige Sans og Evne
for Form til at dække over den Ændring i Plan, der var fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
