- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
275

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

gaaet, og holde Styr paa det Væld af Tanker, der skulde
rummes indenfor Versenes knappe Grænser. Alle pressede de paa
og vilde med i hans eget tilgrundliggende Lyssyn, der her jo
dog netop skulde fortones, opløses og træde i Skygge, som den
skjulte Modsætning. Fremdeles gjaldt det om at faa med alle
de Tilløb til Forklaringer, Omsvøb for Svaghed, Selvbedrag og
Frafald, som han kendte af egen Erfaring og iagttog hos andre.
Hertil kom hele det Mylder af Livssyn, som Samtiden var saa
frugtbar paa, og han selv en Mester i at blive var, undersøge og
moralsk forfølge lige fra deres Opstaaen og første milde Varme
til deres Svømmen ud i blotte Ord, Omsætning i med
Begejstring vedtagne Fraser, Fællesskulkeri, som man smøgede
af sig, naar det gjaldt Handling og, alt som det passede,
bortbyttede og udgav i ædel Anstand, Svaghed, Usselhed, Lavhed
eller modbydelig Slethed. Og alt dette skulde ikke fremstilles
blot i frastødende Anklageform, men dækket med Livets
Glans-fernis, omviftet af Virkelighedens og Tilværelsens jævne
Selvtilfredshed, belyst af den Sandhed, der i venlig Forstaaelse med
Tiden villigt giver det Unge Rosenskær og det Gamle den ædle
Ældes Patina.

Hvad der lykkedes Paludan-Müller her at frembringe, var et
enestaaende Mesterværk i dansk Literatur. Det gav for det
første et træffende Tidsbilled med en næsten overvældende
Vrimmel af Figurer, der alle er tagne paa Kornet. Med Urette har
man bebrejdet ham Partiskhed til Gunst for det enevældige
Styre og imod de Liberale. Naar Helten, hvis Mangler dog saa
tydeligt blotlægges, ender som en af Samfundets Udvalgte —
„Baron, Geheimraad, Ridder af det hvide Baand" — er dette jo
en hvas Kritik af Enevælden, under hvilken det hele foregaar
og er skrevet. Samtidigt viser Digteren sig i Besiddelse af et
ligesaa klart Blik for de Liberales Mangler og en næsten
profetisk Evne til at forudse Følgerne af den nyopstaaende
Enevælde — fuld saa farlig og forkuende for virkelige
Personligheder som den gamle — Flertalsvælden og Partistyret med
deres gryende Former for folkeligt Systemtryk og
„Bureaukratisme".

Men han gav mere i „Adam Homo" end et Tidsbilled. Han
gav heri et Menneskebilled, et saa sandt og træffende Billed af
Mennesket i os, at enhver, som er ærlig, deri genkender en
Del af sig selv. Digtet rummer en Sum af Menneskekundskab
og et Kendskab til alle Sjælelivets Smuthuller, der virker
ganske forbløffende og synes uudtømmelig. I Modsætning til denne
Alvidenhed og Allestedsnærværelse er det værd at lægge
Mærke til, hvad vi veed om selve Digtets Tilblivelsesmaade. Det

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free