Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Lad for din Frelse begge to os bede,
Den, Bønnen gælder, er jo her tilstede."
„Ja, du har Ret," han hvisked, „det er sandt,
Ja, lad os bede, før det bli’er for silde!
Men tør og udtømt er mit Hjertes Kilde,
Og til det Sidste mine Kræfter svandt.
Lad mig et Øjeblik blot ligge stille
Og vende Tanken i den rette Kant.
Hvis ind jeg sover, og min Styrke glipper,
Saa lov mig kun, at ej min Haand du slipper".
Knap var det sagt, før ned han sank paa Puden
I dybest Slummer, og i Søvnens Baand
Laa bundne baade Legeme og Aand,
Til Morgensolen skinnede paa Ruden;
Da aabned Øjet han, men ikke uden
For at faa Vished om, at Almas Haand
Endnu beskærmende hans Haand omfatter,
Da det han havde set, sov ind han atter.
Han vaagner ikke mere til fuld Bevidsthed. Alma sidder trolig
hos ham og iagttager Tilbagegangen.
Den Bøn, hvorom ej mer hun minde turde,
Hun selv i Stilhed for hans Sjæl nu gjorde!
Han dør uden at blive klar over andet, end at hans sidste
Haab: Nu at maatte leve med hende, er bristet.
Jævnsides med denne Beskrivelse af, hvorlidet Digterens
eget Standpunkt formaar hos den, der ikke deler det, at fjærne
Dødens Brodd og Rædsel, gaar en mesterlig Skildring af, hvor
langt mindre den verdslig menneskelige Behandlingsmaade
er i Stand til selv ved Hjælpsomhed, Venskabsytringer og
Æresbevisninger at skjule, endsige værne imod, hvad der
foregaar ved Døden. Hovedpersonen er her Adam Homos
utrættelige Ven og højre Haand, den brave, korrekte, hjertensgode
Jensen. Han tager alle Byrder fra sin døende Ven, piner ham
til Døde ved som Vennepligt at gøre ham opmærksom paa, at
det er Døden, og at han derfor i alle Enkeltheder skal diktere
sin sidste Vilje. Modstræbende giver Homo efter, men da han
tilsidst vil have Bestemmelse ogsaa om Ringen paa hans Finger,
da den ikke maa tages med i Kisten, bliver Homo utaalmodig
og siger: „Du faar vente lidt, endnu man ikke bort med Kisten
kører." Dybt nedslaaet vil Homo, da han gaar, tage Afsked
med ham.
„Nej," afbrød Jensen, „Afsked ej jeg tager.
Til dig i Morgen Middag kommer jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
