Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Paludan-Müllers eget tidligere Livssyn: Forvisningen om alt
Levendes Udødelighed og Forvisningen om den rene Vilje som
Forsmag og Pant paa, at Gud er alt i alle — har faaet en
Talsmand i Digtets Alma, der som Sygeplejerske sidder ved Adam
Homos Seng paa Hospitalet og trøster ham i hans Frygt for
den nære Død. Men hendes Trøstegrunde forslaa saa lidet.
Livets bærende Magter har han ingen Rede paa. Er det
Skæbnen, Tilfældet eller Nødvendigheden?
Hvem er den største? Hvem skal jeg paakalde?
Mit Liv er deres — de har haft mig alle!
„Seer du ej andre Magter da end hine?"
Bevæget Alma spurgte, mens hun tog
Hans Haand og holdt den fast imellem sine.
„Seer du et Forsyn ej, der ej bedrog?"
„Ak," gav til Svar han med sørgmodig Mine:
„Jeg seer det, da det Haanden af mig slog,
Jeg seer det langt tilbage, fjærnt i Tiden,
Men det er nu saa længe, længe siden."
Alma søger da at styrke hans Mod ved at sige, at det ogsaa er
nok, naar han selv har villet noget, har haft en Attraa, et
Haab, der for ham var Livet:
„Ak!" stammed Homo, „er det sandt, du siger?
Jeg vil jo — men det staar ej klart for mig —
Jeg har saa meget villet — Alting sviger,
Selv mine Ønsker nu forstikke sig.
Ak, Alma! Jeg fra Jorden her ej higer,
Jeg allerhelst forblev nu her hos dig!
Du i min Afmagt har mig ikke sveget.
Men tror du, Viljen da formaar saa meget?"
„Ja," gav hun rørt til Svar, „saa vist jeg troer.
At der med den sig Skaberkræfter blanded.
Thi Viljen i vort Bryst, hvad er den andet,
End Roden, hvoraf ud vort Væsen groer?
Tror du, den mindste Blomst og Urt blev dannet,
Hvis ej af Vilje var i den et Spor?
Alt Liv er Villen — Viljen er det første
I hver en Sjæl, den mindste som den største."
Til denne Paludan-Müllers tidligere Grundtanke, at Haabet,
Viljen er Livsmodet i alt levende, det udødelige deri, svarer
Adam Homo haabløst, at han har villet saa meget i sit Liv,
men alle hans Planer er efterhaanden bristede som Bobler, saa
at han egentlig kun kan sige, at hvad jeg vilde før, ej mer vil jeg.
„Saa saml din Tanke her nu paa det sidste!"
Afbrød ham Alma, „og forsag blot ej!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
