Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Hermed ender Adam Homos jordiske Bane. Men Digtet
„Adam Homo" slutter ikke derfor. Det var jo netop dets
Opgave, dets Grundtanke, at samstemme Digterens Syn paa alt
Levende som udødeligt og Gud som Alt i Alle med det simple
Faktum, at de fleste Mennesker ikke er et Haar bedre end den
svage Pjalt, som Digteren har vist os i Adam Homo. Nu
begynder paa en Maade først Bogen ret i Behandlingen af Emnet:
Hvorledes kan en saadan Adam Homo være et udødeligt
Væsen ? Og hvad vil det sige, at Gud er Alt i alle den Slags
Væsener som Adam Homo?
Livets Bog er slaaet op, saaledes som den viser sig for
Paludan-Müller. Paa den ene Side, Indtægtssiden: Livsboets glade
Lyssyn med alle de mange Værdier, hvorpaa Tro, Haab og
Kærlighed er de løbende Anvisninger. Paa den anden Side,
Udgiftssiden: Alle de mange Virkeligheds-Tilfælde i Menneskets
Liv, hvor hver enkelt Post viser, at Anvisningen ikke har haft
Værd, Vekslen ikke er bleven betalt. Hvad bliver der
tilbage, naar man trækker Udgift fra Indtægt og virkelig opgør
Boet?
Paa dette spændende Punkt dør Adam Homo, men Opgør
er netop derfor dobbelt paakrævet, og Digteren maa siges at
være lovlig Arving. Vanskeligheden ved, at Digtet synes endt
med Heltens Død, omgaas da, og der skaffes lidt Udsættelse
ved, at Alma endnu er i Live og Læseren formentlig endnu
bør høre, hvorledes det gaar hende. Herved opnaar Digteren
den Fordel, at han ved hendes kort efter indtrædende Død kan
slaa de to Dødsboer sammen og lade Aktiverne i hendes bøde
paa de vel store Passiver i Homos. Hvorvidt denne
Sammenslutten af de to Boer til et Fællesbo er juridisk og kirkelig
lovlig, faar staa hen. Adam Homo og Alma var jo kun
forlovede, ikke ægteviede. Og baade Lotte og salig Baronessen
kunde formentlig anføre lige saa berettigede Krav. Men just paa
denne Sammensmelten til et Fællesbo bygger, som vi skal se,
Digteren sin nye Form for Livsforklaring og begrunder den ud
fra en Religion, der er forskellig fra den kirkelige.
Fællesboets Behandling og Opgør foregaar paa
Skiftesamlinger, der afholdes i Ægteparret Paludan-Müllers Hjem. I
Begyndelsen var disse to de eneste tilstedeværende. Senere
tilkaldtes en af begge særlig agtet Tillidsmand, Romerkirken,
nærmest for at bistaa dem ved Vurderingen. Protokollen førtes
af Digteren og udgør „Adam Homo’"s 11te og 12te Sang. Skøndt
den selvfølgelig helt er præget af sin Affatter, aabner den dog
et tydeligt Indblik i den Art af Forhandling, der ogsaa til daglig
saa ofte sysselsatte og forenede de to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>