Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
I første Møde fremlagdes som Værdipapirer de efterladte
Digte, der var fundne efter afgangne Sygeplejerske Alma
Stjerne, som i sin Ungdom havde været forlovet med Adam
Homo, hvilken Forlovelse som bekendt forlængst var bleven
hævet fra hans Side. Digtene erklæredes for fundne i hendes
Kommodeskuffe, og Ægteparret synes i god Tro at have antaget
dem for ogsaa at være digtede af hende. Som smukke Udtryk
for hendes religiøse Tro og Verdensforsagelse i et langt Liv
lagdes de tilsyneladende udenvidere til Fællesboets Aktiver, der
haardt trængte til at øges.
Denne Forklaring af, hvad der foregik i Skiftesamlingen,
beror dog paa en Misforstaaelse, hvori Protokolføreren ikke var
helt uden Skyld. Han vidste meget godt, at disse Digte slet ikke
— eller i hvert Fald kun de færreste af dem — var digtede af
Alma. Han havde selv ærlig og redelig givet Alma alt, hvad der
tilkom hende, ved saa smukt at beskrive hendes Færd ved
Ho-mos Sygeleje og hendes Forsøg paa at trøste den døende med
alt, hvad Alma og Paludan-Müller vidste af Trøst mod Dødens
Bitterhed. Men lige saa ærligt havde han ladet alt dette prelle
af overfor Homos Uimodtagelighed. Naar han nu som
Fællesboets Eksekutor og Arving lagde denne Pakke Digte til
Indtægtsiden var det tilsyneladende et fromt, lidt plumpt Bedrag for
at skuffe Ukyndige, men i Virkeligheden en udsøgt
Ridderlighed mod sin Medarving og Hustru, sin egen Alma.
Disse Digte var nemlig, som han og hun vel vidste, hendes
Udtryk og Livsform for den højeste Trøst, den protestantiske
Kirkes Lære. I Forening havde de to, han og hun, søgt at
gengive, hvad Kirken meddelte om Livet og Døden, Genstanden
for saa mangen en Samtale mellem dem. Indholdet i Digtene
var Kirkens, Formens hans, Trøsten hendes.
Men nægtes kan det ikke, at denne vilkaarlige
Fremgangsmaade — af Ridderlighed mod sin egen „Alma" at kalde disse
Digte for „Almas Digte" og herved fremkalde et Skin af, at
de vare af Adam Homos Alma — har medført visse
Misligheder. Ikke reelt. Thi moralsk og juridisk kunde Ægteparret,
der jo var Enearvinger, og han tillige Executor, muligt staa ved,
hvad de gjorde. Af Kærlighed til den afdøde Alma berigede de
af egne Midler hendes Bo det bedste, de formaaede.
Paludan-Müller overlod hende sin Livsopfattelse til dermed mundtlig at
trøste hendes døende Homo. Og Paludan-Müllers Hustru fik
anbragt sin Livsopfattelse i Kommodeskuffen mellem den
afdøde Almas efterladte Digte, vel vidende, hvad Værdi den
havde, thi det var jo selve den protestantiske Kirkes. Ved begge
disse Handlinger tog de to af Hjertens Godhed kun fra sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
