Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Det gaar med saadan Kunst som med gamles uopslidelige
Omhu og Velvilje overfor unge, eller som med altfor lang
Tid Godtvejr, det agtes tilsidst ikke mere efter sit Værd, men
anses for noget Givet, Naturbestemt og Selvfølgeligt. Ganske
ligesaa med Paludan-Müllers ejendommelige Væsen. Det bliver
usynligt, til noget andet end ham selv, og kan tilsidst mistydes
som blot forstenet Statue. Vil man have et Indtryk af det
levende Væsen i ham, maa man da se til Undtagelserne, hvor
Statuen enten af sig selv skifter lidt Stilling, eller rives med af
en fælles Stemning og viser sig fuldt saa varmblodig som de
andre.
Lad os se et Par Eksempler paa hvert af de to Tilfælde.
Han var af Naturen opmærksom, beleven og ridderlig i sin
Optræden overfor Damer. Denne glade, ærbødige
Hensynstagen var efterhaanden bleven hans ydre og indre Form,
svarede til hans Væsen. Des mere undrede Undtagelser. Disse
ytrede sig især overfor smukke og aandrige Kvinder, naar de
udtalte deres Beundring for ham. Her kunde han med eet blive
stædig, stridig og ganske uretfærdig i sin Dom over dem. Da
han saaledes en Aften i det kongelige Teater blev forestillet for
en Dame, der havde ytret Ønske om at gøre hans
Bekendtskab, afbrød han et Øjeblik efter vel pludselig Samtalen med et
lidt stift Buk og vendte tilbage til sin Plads. „Konen er gal,"
sagde han i en opirret Tone, „hun siger, at „Adam Homo" og
det nye Testamente er hendes to Lærebøger i Livet; har man
hørt saadan noget Sludder?" Og han blev en Tidlang ved at
sidde og brumme misfornøjet hen for sig selv.
Omvendt var der en Kvinde, som han bestandig paafaldende
fremdrog. Det var et Medlem af Familjen, en ugift, ældre
Tante, hjertensgod og skikkelig, men i høj Grad uanselig, ikke
videre begavet og kun udrustet med Evnen til beskedent at
forsvinde. Hende viste han altid en udsøgt Opmærksomhed, og
han, som ellers næsten aldrig indbød Folk til Middag, gjorde
hvert Aar et lille Middagsselskab i Fredensborg paa hendes
Fødselsdag og udbragte hvert Aar paany hendes Skaal med
hjertelige Ord. Han brugte engang om hende de for ham
betegnende Udtryk: „Hun er smukkere end alle I andre, for
man kan se paa hende, at hun har været ulykkelig." — Det
var samme Bevæggrund, der ledte ham til at fælde en
usædvanlig mild Dom over Baggesen som Digter; thi denne var hele
sit Liv igennem en lidende Aand, en Aand i „Skærsilden".
Da i Aaret 1864 Danmark uventet blev angrebet af to
Stormagter og stod ene i Kampen, gik det Paludan-Müller (Fig. 48)
som saa mange andre, han reves med af den fælles Begejstring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
