Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
føle sig indestængt og kede sig. Selv Solstraalerne gad ikke
skinne mere end nogle faa Timer om Dagen, og endda ikke
hver Dag, paa den blanke Tintallerken hos den interessante
Skomager Jakob Böhme. Hos Diamantsliber-Parret blev
desuden Versemaalet dobbelt ensartet, Melodien dobbelt uhørlig,
fordi dens Harmoni væsentlig bestod i ren Tone og fjærnet
Mislyd. Vel behandledes her — foruden det rent hverdags,
andres Ve og Vel og bedste Maade at hjælpe paa — ofte de
højeste og dybeste Emner; og alt mellem Himmel og Jord
havde her Interesse og fandt Forstaaelse. Men det anrettedes
saa underligt ukrydret og benløst. Intet Spor af Misundelse,
saaret Forfængelighed, Snærter, Partibelysning eller medfødt
Snæversyn, alt dette, der kan gøre en almindelig Samtale saa
pikant og morsom og giver Stof til en næste, naar de Samtalende
ikke længer er tilstede, men selv kan tages under Behandling.
Underholdningen hos Ægteparret maatte, trods al Hjertelighed
og Interesse, forekomme besynderlig afdæmpet. Dens
Skønhed og Overdaadighed krævede en egen Sans for at opfattes.
Den synede kun af noget venligt, ærligt og Førstehaands, et
Vidblik over det Menneskelige, og øverste Vindu aabent, saa
Luften holdtes ren. Men den rummede tillige noget
Afkalds-klart og Fraspændt med dets milde Ro og dog erfarne
Kendskab, en ligesom simplere, nemmere Regnemaade og Renhed
i Tankesæt og Sjælebohave, beskedent og næsten fattigt at se
til, og dog med en ubestemmelig Duft af paa eengang Fordum
og Nu, som af Minder i Gemme, Nystrøget, Bleget paa Græs
og indsuget Sollys.
Det Rytmiske i deres Liv, deres Levekunst, var som
Paludan-Müllers egen Digtekunst mere end Billedstøttes faste, ydre
Form end et Tonevælds bølgende Lydform. Men der var dog
stadig Bevægelse deri. Deres Levekunst var som en Dansendes
Trin, der glad gengiver overvundne Vanskeligheders Ligevægt
og endog formaar at udtrykke den hvilende Bevægelse. Det var
maaske næppe tilfældigt, at de begge to som unge havde været
ivrige Dansere. Men ikke mindst med Aarene antager denne
Form for Levekunst, naar den sjæleligt udtrykkes, en
Tilbøjelighed til at foretrække Dansens vanskeligste Stilling, den
agtsomme, hvilende Bevægelse. Sjæleligt vil dette sige, at
Beherskelsens Kunst mere og mere ytrer sig i en harmonisk fordelt
Redebonhed til i hvert enkelt Nu at kunne gøre sig gældende,
holde Sind, Evner og Vilje parat til, naar de skal bruges, med
andre Ord, stadig rolig staa paa Springet. Men herved
forvandles den Dansendes Bevægelser til Billedstøttens Ro, dog
den levende Ro.
Bakkehus og Solbjerg. II 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
