Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
fund at fordele Arbejdet og Pligterne ligeligt, skaansomt agte
de svagere, Kvinderne, Børnene og de gamle, og endelig af
denne, alle de haarde stridige Sinds Stubmark fremlokke
Blomster i Form af Videnskab, Kunst og samstemt, velvillig Glæde!
Ved Synet af al denne Modstand, som Mennesket har haft at
overvinde i Kamp med den omgivende Natur, med andre
Mennesker og med sig selv, gribes enhver Betragter uvilkaarlig af
en dobbel Følelse. Dels af Beundring over al den Vækstkraft,
al den Personligheds Styrke, der her sejgt, Slægt efter Slægt,
er blevet udfoldet af Millioner Helte. Og ved Tanken om alle
disse smiler man i Forbigaaende ad vort lille herværende
Forehavende at ville søge Personligheder, særlig i Frederik den 6’s
Tid, latterligt som at lede efter Hvaler i en Vandpyt istedetfor
i Verdenshavet. Men dels gribes man af en Gysen. En Gysen
ved al den Hindring og Modstand, der har været at
overvinde og fremdeles den Dag i Dag er. Og selv om man føler
Mod og Kraft i sig til desuagtet at tage fat, og man troer paa
Fremskridtets Magt, saa vokser denne Gysen og angriber En
uventet ogsaa bagfra, naar man som den nulevende Slægt har
oplevet, at alt det Opnaaede med eet kan styrtes overende, et
helt Folk paa Kulturens Højde blot ved et Par Stikord kan lade
sig forvandle til Barbarer og Rovdyr, rase værre end disse
under Paaskud af, at just herved fremmes bedst — det Rettes Sejr.
Denne Gysen — og endda en Gysen, der er endnu dybere
begrundet end selv denne — er imidlertid ikke tilfældig og
kunde tænkes undgaaet og udeladt. Den udgør selv, som vi
straks skulle se, maaske den væsentligste Bestanddel i den
Lys-og-Mørke-Behandling, som vi er underkastede i den Tilstand,
vi kalder „Livet".
Al den Modstand og alle de Hindringer, som den lille
fordringsfulde Fyr fra Vuggen under sin videre Udvikling møder
hos den omgivende Natur og de omgivende Mennesker, kan
være drøj, knugende og knusende nok. Ingen er saa stærk, at
han jo ofte under denne Vandring maa bøje sig og bukke sig
for Modslaget, støtte sig, tage Hensyn, tage imod Hjælp og selv
yde Hjælp til Tak. Men al slig Modstand er dog næsten for
intet at regne mod en anden langt farligere og voldsommere,
mod hvilken ingen menneskelig Kraft og ingen menneskelig
Hjælp slaar til. Den møder enhver, og enhver maa tidlig eller
silde blive sig den bevidst. Den svarer til, naar man paa
Vandring i det Frie, efter at have kæmpet sig frem mod Regn og
Storm, med eet mærker, at nu bryder Uvejret for Alvor løs,
man hører Tordenskrald øredøvende over sit Hoved og ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
