Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
men derfra ikke længer kun straaler indefter, men tillige
udefter og lidt efter lidt kan lyse og varme saa stærkt, at den
virker Frugtbarhed og endog kan tænde Genkærlighed. For
at anvende Himmellegem-Udtryk om, hvad der er naaet, kunde
man sige, at i Væsenets Urtaage er den i-Sving-satte indre Glød
alt i Stand til at drive og gennemgløde hele den nydannede
Klode. Denne formaar nu ikke alene som fra først at tiltrække
ved sin vakte Tynge, men tillige at udstraale Lys og Varme i
Rummet.
Har Du Lyst til med Udtryk hentede fra jordiske Forhold at
faa angivet, hvad for en Skole det er, Du og jeg og vi alle
herved har gennemgaaet, og hvad det er, vi har at indhente, for
selv virksomt at gaa videre i det Slægtled, hvortil vi hører, saa
lad os til fælles Beskæmmelse, men ogsaa just derved til
Opmuntring, kaste et Blik paa, hvordan vor store Broder, den
samlede Menneskehed, har gennemgaaet Skolen. Hans Billed
hænger som Fortegning paa Historiens Væg.
Hvordan gik det ham, f. Eks. blot med det simple at faa sit
Smørrebrød, sin Skolemad? Nu falder sligt saa dagligdags.
Men hvilken Afstand er der ikke imellem de spredte Smaäflokke
af Mennesker, som, forfulgte af Rovdyr og Rovfugle, langs de
ældste Ferskvande sankede Frugter og Rødder til at stille deres
Sult og stjal sig til et Par Fugleæg — indtil de, drevne i Kamp,
Færdighed, Kløgt og Taalmod, først blev Jægere og Fiskere,
saa tæmmede de nemmeste Dyr og blev Nomader og endelig
snildt opdrog Jord ved Dyrkning og oplærte Græs til
Brødkorn! Hvilken Sum af Snille, Erfaring og gensidig
Hjælpsomhed — kort sagt: af overvunden Modstand — førend man
naaede saa vidt! Og — for at grade Dybden af den sjælelige
Udsæd — hvem var naaet videst i gensidig Undervisning og
Forstaaelse, Husbondfolket, hvem Hunden og Hesten elsked
og lystred, og Kvæget villigt fulgte, eller Hest og Hund, der var
bleven halvt Mennesker i Trofasthed og Medfølelse, modigt
ofrede Livet i Kamp for deres Ven og hans Eje?
Eller sammenlign det, vi nu indøver uformærkt igennem
indbyrdes Leg med Jevnaldrende og gennem Læsning, Skrivning
og videre Kundskabs Meddelelse om ydre og indre Nutids
Forhold— sammenlign det med den lange besværlige Vej, ad hvilken
det samme under Menneskehedens Udvikling langsomt og kun
Skridt for Skridt er bleven opnaaet! Hvilken Afstand er der
ikke mellem de smaa Menneskeflokke, hvor kun den Stærkeres
Ret gjaldt, og kun Rovdyret i Mennesket herskede, indtil det
selv lidt efter lidt tæmmedes, lærte at indse Sammenholds Magt
og Værd, og derfor begyndte at danne Samfund! Hvor langt
har der ikke været frem, inden man naaede til i saadanne Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
