Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Smerten eller Døden, der volder det afgørende Indtryk. Men
det maa indtræffe, Linen maa løbes ud, og hver enkelt gøre den
Erfaring: Her staar du overfor noget stort og ubekendt, der er
langt stærkere end du.
Det ydre Kendetegn paa, at man er naaet til dette afgørende
Punkt i Udviklingen, er, at de to tidligere Spørgsmaal til
Tilværelsen: Hvor er jeg? Hvad er jeg? nu uvilkaarlig forvandles
til det skarpe: Hvorfor? Der ligger skjult Bitterhed i dette
Spørgsmaal, affødt af det overvældende Indtryks Smerte. Men
i selve det, at det stilles, og i de talløse Svar, som det har
fremkaldt, synes at ligge en Vækstens, Udviklingens dulmende
Selvhjælp, et Varsel om den Livet iboende Kraft, der er rede
til ogsaa her at føre fremad.
Alle disse Svar, der som Forbindinger om den Bundnes Saar
skulle mildne Smerten, har man ligeledes kaldt „Religion". Og
hele Jorden over, overalt hvor Mennesker bygger, har man fra
tidlig Tid oplært aandelige Læger og Talsmænd, bygget
Templer, Kirker, Høresale til Forkyndelse af Svarene. Men
Svarene modsige hverandre. Vi staa her overfor noget af det, der
paa eengang er vanskeligst at tyde og dog mest afgørende i den
fælles menneskelige Lod. Lad os da prøve, om vi hos os selv og
hos vor store Broder kunne finde nogen Oplysning og
Vejledning om vort Forhold til denne Hovedmodstand, dette
Fælles-tryk paa alle Mennesker.
Fælles for alle — saa vel de oprindeligste Folk som hvert
enkelt Barn i hvert følgende Slægtled lige ned til vore Dage —
er, at Mørket, at være alene i Mørket og føie sig udsat for alle
dets hemmelighedsfulde Farer, fremkalder det første heftige
Indtryk af Frygt, Rædslen for noget ondt Stærkt, der vil
volde Fortræd. I et udviklet Samfund nutildags beroliges
Barnet af dets Nærmeste, der blot ved at tale til det og ved at tænde
Lys godtgør sig for Barnet som endnu stærkere Magter end
det tavse, forfærdende Mørke. Men for et oprindeligt Folk, til
hvem ingen stærkere Magt straks talte eller tændte Lys, maatte
Rædslen for det rugende Mørke, det hver Nat tilbagevendende
Mørke, naturligt medføre Forvisning om Mørkets Magt som
den Stærkeste. Folkets første ret bindende (religiøse) Indtryk
frembragte dets første aandelige Baand (Religion), Troen paa
Mørkets onde Magter. Og denne „Religion" ophævedes ikke,
fordi det atter blev Dag. Indtrykket af Lys og Velvære er
udflydende og svagt, som noget der nu eengang hører sig til,
sammenlignet med Smertestikket af det onde Mørke.
Det er en naturlig Tilbøjelighed hos et Barn, der frygter, at
en Voksen er vred paa det, at søge at formilde denne ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
