Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
bel Form, som Vold og som Værk. De overskummende
Kræfter gav sig Luft i blodige Krige, hvor Konger i Spidsen for
deres Folk snart søgte at erobre Nabolande, snart maatte værge
deres eget mod Naboer. Menneskekraft har fra Barnsben af
en medfødt Lyst til at brydes.
Men ogsaa under rigere Former viste Herskerne deres Vilje
til Storværk. De gik i Spidsen for den ny vakte Lyst til at hylde
Lyset som det Stærkeste og Livets Sejr over Døden. Fra
Nilens Bred til Babel ved Eufrat, fra Indus til Hoangho rejste de
stolte Bygninger, de lysende Himmelmagters Templer og
jordiske Boliger.
Og rundt om disse Templer — Herskerens eget Offer til det
Stærkeste, og hvert især rummende rigelig Plads til de talrige
daglige Ofre fra Ringere — rejste sig en egen aandelig
Opvækst af den største Betydning. Det var Præster, Vismænd,
Tænkere, Digtere, der i Ly af Herskerens Vinger under
fredede, gunstige Forhold fik Lov til at tænke Lystanken videre,
vække den og sprede den som Nilens Delta og Kanalernes
Overrisling ud blandt Befolkningen. Lidt efter lidt opstod der
da i de forskellige Lande under dette fælles Himmelstrøg, i
nær og inderlig Samklang med hvert enkelt Lands
ejendommelige Natur, en særlig Form for Tydningen af det Fælles: At
Lyset er stærkere end Mørket, og derfor Glæden end
Smerten, Livet end Døden.
Disse begunstigede Egne i Tværstriben over Jordens største
Fastland, blev da Lysreligionernes Vugge. Her opfostredes de,
herfra bredte de sig lidt efter lidt ud over den hele
Menneskehed.
De betydeligste af dem sondrede sig i tre forskellige Grupper.
Fælles for dem alle havde været den første Del af Vejen i
deres Vækst. Man begyndte med at antage de lysende
Himmellegemer Sol, Maane og Stjerner for selv at være Guder. Men
herfra højnedes Tanken til, at disse Himmellegemer kun var
Lysgudernes Boliger, og man havnede sluttelig i Troen paa,
at der kun var en eneste usynlig Lysets Gud.
Saa opstod halvanden Tusind Aar efter i det nu fortrykte
Jødeland Jesus af Nazäret. Han gav Troen paa den usynlige
Gud og hans Lov en ny og langt inderligere Tydning. Han gav
Tanken om den usynlige personlige Gud sin indtil nu
uovertrufne, højeste Form. Jesus har lige saa lidt som de to andre
store Religionsstiftere, Buddha i Indien og Zarathustra
(Zoroaster) i Persien, efterladt sig noget skriftligt. Men ifølge de
sandsynlige Beretninger var Kærnen i hans Fremtræden og hans
Lære denne: Han besad af Naturen et mildt, rent og modtage-
Bakkehus og Solbjerg. II 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
