Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
ligt Sind, var opfostret under frie Forhold i Galilæas blide,
skønne Egne og fortrolig med sit Fædrelands Literatur. Ad
disse tre Veje var han naaet til et nyt Livssyn, som han
simpelt, klart og banebrydende har udtrykt saaledes, da en
Lovkyndig engang vilde lokke ham i en Fælde ved at spørge ham:
„Lærer! hvilket er det store Bud i Loven?" Jesus svarede:
„Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte, med hele
din Sjæl og med hele dit Sind. Dette er det store og første
Bud. Og det andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som
dig selv. Af disse to Bud hænger hele Loven og Profeterne."
— I Samklang hermed lærte han sine Tilhængere at bede
saaledes til Gud: Vor Fader, Du som er i Himlen o.s.v. Ifølge
hans Lære var altsaa den usynlige Gud en kærlig Gud, hvem
Menneskene skulde elske som alles Fader, og derfor skulde de
indbyrdes elske hinanden som Brødre. Gud er Kærlighed, og
Kærlighedsbudet det højeste af alle. I denne Opfattelse af Guds
Væsen og Menneskets Forhold til ham var Jesus naaet til det
reneste Udtryk for den usynlige personlige Guds Væsen.
Beretningerne tyde dog paa, at Jesus i sin Forkyndelse ikke
selv var i Stand til at fastholde denne ophøjede Lære i dens
fulde Renhed. Djævletroen var trængt ind i Jødeland og stærkt
udbredt her. Jesus paavirkedes heraf. Og i flere af de Lignelser
der tillægges ham, omtales, i Strid med Læren om Guds
Kærlighed, et Helvede med evige Helvedstraffe for de fordømte
Mennesker. Selv Guds Faderforhold til alle Mennesker synes
— muligt allerede af Jesus, i hvert Fald sikkert af hans
Tilhængere efter hans Død — at være bleven ændret til, at han
indtog et andet Sønneforhold til Gud end andre Mennesker, selv om
de ogsaa i Bønnen til Gud kaldte denne: Vor Fader. Og da den
nye Religion under Navn af Kristendom udbredtes til andre
Folk, var det trefoldige Forhold i Gud vokset til Lærens
Hovedindhold. Den treenige Gud var selv stegen ned til Jord ved at
sende sin Søn, for ved dennes Lidelse og Død at sone
Menneskenes Svnd og befri dem, der vilde tro herpaa, fra Djævelens
Vold. Det af Jesus oprindeligt udtalte rene menneskelige
Livssyn var næsten helt blevet borte i denne nye Religion, der nu
klædt i Himmelrustning drog ud i Verdenskamp.
Kristendommen opnaaede at blive Statsreligion i det
romerske Rige. Og da under Folkevandringerne nye, unge Folk brød
paa fra Nord, faldt det i den øverste Biskop i Rom, Pavens
Lod at hævde Kristendommens aandelige Magt over disse. Men
da ved Reformationen Biblen droges frem som Vidne mod hans
Forvaltning af denne Magt, faldt Nordeuropa fra ham. I de tre
nordiske Riger overtog Kongerne Kirkestyrelsen. Da Kongerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
