Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
festen udtrykte alt det samme, blot i Modsætningens og derfor
Inderlighedens Form, Lysets Fest paa den mørkeste Dag,
istedetfor den frie Natur det lune Hjem, Minde og Haab
knyttet i Knippe.
Disse Folkets stærke Barndoms Indtryk glemtes aldrig. De
kunde tilsyneladende overdækkes, men brød dog stedse frem
paany. Og dog var der saa meget, der hos hver enkelt kunde
sløre dem. Der var saa lang Tid mellem de lyse Nætter og Jul
og mellem Jul og de lyse Nætter. Heroppe mod Nord var det
ikke som i Syd klar Besked, Ja eller Nej, mellem Dag og Nat.
Her skød sig et tværende Tusmørke imellem. Ligesaa mellem
Sommer og Vinter. Maaneder igennem kunde det her
taage-træve frem og tilbage, saa at Farten standsede, og Aarstidens
Skib laa vejrfast. Og her hjalp det ikke, om Mennesker ståk
en Aare ud for at ro Udfaldet paa Gled. Sligt avler Trangsind,
Tungsind, Mismod. Man havde i saadanne Tider kun Hjemmet
at trøste sig ved, og at ty til Fortidsminder eller Grublen.
Omvendt, naar Vaaren endelig kom, kunde Grøden i Luften
blive næsten for stærk. Man grebes af Udve og Lyst til at
opleve, se Nyt og selv udføre Bedrift. Aarets Møllehjul drejede
Sindet mellem Hjemmehang og Udve, mellem Tankeliv og
Bedrift.
Folket var ungt og trængte til at røre sig baade legemligt og
aandeligt udenfor sine to Fester. Først brødes de indbyrdes
prøvede Vaaben og Kræfter Landskab mod Landskab. Saa
enedes de om store Togter i Fællesskab og faldt som stride
Byger et Par hundrede Aar som Vikinger ned over Landene
syd og vest paa. Svenskerne underlagde sig Finland og store
Dele af Rusland. Danske og Normænd drog over den milde
Golfstrøm til Bretland og Nordfrankrig. Alle Vegne plyndrede
de, men endte med selv at fæste Bo for at bevare det Erobrede
og herved tilsidst selv at dæmme Værn mod fortsat Plyndring.
Det var lyse Tider for Nordboerne, Stormagtsdage. Ved
Mandefald holdtes Folkestammen frisk, tæt og strid i
Opvæksten. Hjem bragte de ikke blot kosteligt Bytte og nye Indtryk,
nok af Bedrifter at berette om baade ved Julekvæld og i
Vinterens lange Aftener. Men de berigedes og befrugtedes ogsaa rent
aandeligt derved. Selv deres religiøse Begreber var i stadig
Vækst. De hentede Drag i Drag nye religiøse Forestillinger.
Først Læren om Aserne: Odin, Thor og Thyr. Siden, som det
synes, om det store Sammenstød, der skulde komme mellem
Lysets og Mørkets Magter, Ragnarok, som man i Norden
benævnede det. Paa Vikingetogenes Tid hentede de fra kristne
Lande Læren om den hvide Krist, Guds Søn, der trods sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
