- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
331

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331

dig Herre. Med Lempe gik han frem mod de gamle Skikke,
som han, hvor ske kunde, blot svagt ændrede og signede.
Ligesaa mod de gamle Guder. Han inddrog blot, som rimeligt
var, deres fordums Gudehove og lod bygge sine egne Kirker
paa de gamle Solbjerge. Det var jo den sande Lysets Gud, der
nu havde sejret. En Følge af Kristendommens Indførelse i
Norden var dog, at Vikingetogene hermed ophørte. Det var kun et
tarveligt Vederlag herfor, at man fremdeles frit havde Lov til at
følge sin Eventyrtrang og gaa paa Opdagelsestogter.

Hjemme viste Følgerne af den paatvungne Fredsommelighed
sig i, at hedenske Vikinger nu begyndte sydfra at plyndre især
Danmarks Kyster. I alt dette var det et Heid for Norden, at den
hvide Krist selv blev krænket af de Vantro, der vovede at erobre
og vanhellige hans fjærne Grav. Paven prædikede Korstog imod
dem. Men det hele fik dog først ret Art for Nordboerne, da
Paven bød dem at gaa paa Korstog heroppe, bekæmpe de
Vantro her og erobre deres Lande. En ny herlig Stormagts Tid
oprandt for Norden.

Under alt dette grundfæstedes Kirkens Magt. Dens Bisper
vovede sig nu endog i Kamp mod Nordens Konger. Men hvor
stærk end dens Magt blev, saa flk den dog aldrig overvundet
Folkets gamle Tankesæt. Forgæves indførte den sine Fester,
hvoraf Paaske og Pintse var de vigtigste, og en Mængde mindre
for Jomfru Marias Mærkedage og hellige Mænds og Kvinders
Dødsdage kom til. For Nordboerne vedblev Aaret at se ud som
fordum, delt i to Halvdele med Midsommerfest midt i de lyse
Nætters Tid og Julefest ved Midvinter. Forgæves søgte Kirken
at indfange disse to ved at henlægge en Fest for Kristi Fødsel
til Jul og for Johannes den Døber (Set. Hansdag) til
Midsommer. Nordboerne lod sig vel friste til Julenat at komme til
Kristmesse for at se Jesusbarnet i Krybben og de hellige
Trekonger tilbede det. Men ingen, der kunde gaa, blev hjemme fra
Toget i Mulm Julemorgen op til Kirke volden, det gamle
Solbjerg, for at hilse Lysets Genkomst, den signede Dag.

Bruddet med Pavekirken indtraf midt i en bevæget Tid. De
to nordiske Konger kæmpede om Enemagten i Norden. Begge
var de enige om at inddrage Kirkens Gods og gøre sig selv til
dens Herre. Men Luthers Lære, som nu indførtes i Norden,
tillagde Djævelen en langt større Betydning end hidtil. En
hidsig Kamp mod Djævelen begyndte da i Norden, og med
Rette. Thi denne Mørkets Fyrste besad jo en forfærdelig Magt.
Han kunde besætte og forgøre enhver i levende Live, og efter
Døden — nu da Pavens Nøglemagt til Himmerig og til
Skærsildens betingede Benaadning var bortfalden — kunde Djævelen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free