Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
ved sin Vælde og List let faa en Døendes Trosbekendelse
forvirret og herved den Bortfarne for evigt nedstødt til Helvedes
Pine. En heftig Forfølgning af hans Tilhængere, Hekse og
Troldmænd, begyndte da i Norden. De brændtes paa Baal i
Snese- og Hundredetal i alle Landsdele. Men lige lidt syntes det
at forslaa. Krigen varede henved to hundrede Aar, indtil den
lidt efter lidt stilnede af. Ikke ifølge en ligefrem Fredsslutning,
men i Kraft af et Nysyn paa det hele Forhold. For den
enevældige Kongemagt maatte en slig haabløs Kamp synes uværdig
og undergravende Herskerens Anseelse. Hvor de skrappe Kure
ikke hjalp, var det da maaske rigtigst at overlade til Naturen
selv at klare sig. Denne Tankegang var en af de første
Forløbere for det nye Syn paa Naturen i sin Helhed.
Denne langvarige og voldsomme Dukkert i kirkeligt
Mørkesyn skulde synes at maatte have været tilintetgørende for det
nedarvede lyse nordiske Blik paa Livet. Den ledsagedes
imidlertid af Forhold, der modvirkede Djævlefrygten eller dog
anviste den Afløb ad andre Veje. Samtidig med Djævlerædslen
strøg der nemlig en Bølge af overvættes Livsmod gennem
Datidens Folkesind, ikke mindst i Norden. Den ytrede sig i en
Kraftudfoldelse paa næsten alle Omraader. Medens Nordens
to Konger fortsatte deres indbyrdes Kamp om
Overherredømmet — og Krigene herom varede ved i 200 Aar — drømte
begge Konger og Folk Nordens tredje og sidste Stormagtsdrøm,
Danmark-Norge om Herredømmet paa Havet, Sverig om
Magten i Landene omkring Østersøen.
Alle tre Krige — mod Djævelen, om Overmagten i Norden
og om Nordens Stormagts-Stilling i Europa — var til Ende Aar
1720. Da de nordiske Folk, trætte efter Krigene, atter slog Øjet
op, vaagnede de til Bevidsthed om, at de var overfløjede af
andre i Tal og Magt, nu var de smaa og af Naturen henviste til
at holde indbyrdes Fred. De havde som Folk gennemlevet den
Udvikling, som vi ovenfor har paapeget som naturgiven for
hvert enkelt Menneske: Fra Barn af at gøre sig bestandig
stærkere gældende, indtil man gennem Overgreb, der tilbagevises,
lærer at indse sin egen Begrænsning. Sligt fører til
Selvbesindelse. For den Enkeltes Vedkommende leder denne videre, som
vi ovenfor har set, til Religion, det er, til at klargøre sig sit
Forhold til Livets styrende Magter. Hos et sundt Folk ytrer det
samme sig i, at det søger at klargøre sig selv for sig selv; naa
til Selvforstaaelse ved at fremstille for sig selv alt, hvad der
ligger det paa Sinde; gennem aandelig Udfoldelse i Literatur, Kunst
og Videnskab gøre sig Rede for, hvorledes Livet tager sig ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
