Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Man vænnedes til kun en kort Tid — de lyse Nætters,
Midsommerfesten — at give sin Glæde umiddelbart Luft i Samklang
med Mark, Blomster, Skov og Fuglesang. Og selv da var
Glæden nok lydelig, dyb og inderlig, men blev ikke overmodig.
Der var Vemod blandet i den. Just ved Midsommer er
Tusmørket længst. Man vidste, at fra nu af tog Dagene af. Mere og
mere vilde Lyset blive en skjult Skat, nedgraven i Sindets
Jordbund. Dette gav Sindet selv dobbel Bund. En øvre, der
fulgte med, hvad der udvortes vekslede og foregik; og
en dybere liggende, der skjult forvarede det heles
Forklaring. Denne Dobbelbund er det mest ejendommelige ved det
nordiske Sindelag, uforstaaelig og frastødende for Fremmede.
Mellem nordiske, lydhøre Landsmænd er den straks kendelig
paa en egen Overgang i Klangen, enten blot som til mut
Indesluttethed eller til Dobbellyd, hvori Alvor og Spøg, Stort og
Smaat med eet blandes og synes at blive eet og samme. Nøglen
til dette inderste Rum er af religiøs Art. Og Nordboerne har af
medfødt Interesse eller ydre Forholds Tvang prøvet mange
Nøgler siden Lysgudens. Men ingen af dem synes at have passet
saa godt til Laasen som denne. Naar Troen paa Aserne, den
hvide Krist, Katolicismen, Djævlelæren og Lutherdommen
efterhaanden trængte ind, var dette vistnok mest, fordi Døren
ikke var helt aflukket, men de traf et lille Lys forud brændende
herinde. Hvor dette var slukt, var Døren lukt, gaaet i Baglaas,
enten ved Djævlefrygts Rusk udefra eller for opstaaet
Mørksind derinde.
Det indre, stille, brændende Lyssind svarede godt til Landets
øvrige Naturforhold. Her gjaldt det jo om med sejg
Udholdenhed i Kamp mod Kulde og Mørke, Hindring og Træthed
trøstigt at hugge sig Fremskridtets Vej. Sindets Dobbelbund afgav
her ligesom et Skjold, Værn mod at dødstinges af Smerte eller
pludseligt Mismod. Arbejde gav Løn og vakte nyt Haab. Folkets
Sind fyldtes da lidt efter lidt af dyb Hengivenhed, Kærlighed
til dette Land, der delte dets Glæde og Sorg, forstod det uden
skinsyg at ville finde det, men selv paa Udfærd som
Golfstrømmen mildt lagde Armen om det og signed dets Veje.
Det mest betegnende for det nordiske Sind var dog maaske,
da det gengav sit eget Billed. I Husform fremstillede det sin
Kamp mod Kulde og Mørke og hvad Haab, der besjælede det
selv. Det første Bjælkehus med indre Arne var en naturtro
Gengivelse af Folkets eget Sind. Forsvarligt plankebygt og
lukket udadtil, besad det i Arneluen sit eget indre Lys og Lunheds
Kilde. Uden at ane det skabte det nordiske Folk sig i denne sin
Selvfordobling sin mest trofaste Fælle og Ven, sit Væsens bed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
