Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
ste Udtryk. Det frembragte Nordens Egeneje, Hjemmet. Et
Udtryk for Ejermandens Frihed og Selvstændighed, et Værn
for Lysevne og Hjertevarme, en Rede for Samhu i Sorg og i
Glæde, hvor ligesom i Sindets inderste Dobbelbund det Smaa
og det Store bliver eet.
Hjemmet var Frihedens Værn og dog modsat det Frie. Ved
Sommertid aabnede Fæstningen sig og overgav sig selv til
Friluft og Friliv. Det gled som sine Beboere over i den glade
Natur. Det blev næsten selv til Sydbo, fik Udve som de, det
husede, fulgte dem blot som Minde paa Vikingetog. Først naar
Mørket og Kulden kom, blev det ret sig selv igen. Det blev da
som den Fest, det havde fremkaldt, Julen, uforstaaeligt for
Sydboere, men favnede som den alle i en uklar, men fredsæl
Forstaaelse ved sin gæstmilde Arnelue.
Alle disse fælles Træk af Nordboernes Livssyn — Glæden
ved Lyset; Sindets Dobbelbund, dets Vemod og underlige
Blanding af Alvor og Spøg, Stort og Smaat, den dybe Kærlighed til
Fædrelandet og til Hjemmet, blandet med en Udve og Trang
til at færdes vide; endelig den medfødte Interesse for alt
Religiøst, Trang til prøvende at værdsætte det ved Hjælp af sit eget
lille indre Lys, under en Slags Julefred huse det som Gæst —
alle disse Træk møde vi udprægede hos den Række af
Personligheder, hvis indre Udvikling vi i dette Skrift har forsøgt at
blive klar paa. Næppe følte de sig nogenlunde frigjorte for
Enevældens Baand og paatvungne Syn paa Moral og Troslære,
førend de i Kraft af det Naturliges Vækst i dem slog ind paa
de Veje, som den omgivende Natur ved sin Aartusinds
Paavirkning af Folkesindet i Norden havde indstillet dem paa og
anvist netop dem som de naturlige.
Det var ikke tilfældigt, at de to første i Rækken, Rahbek og
Kamma Rahbek, saa saare de mente sig fri, gik tilbage bagved
Kristendommen og søgte at udtrykke deres nye Tanker i
„Hjemmet" paa Bakken i den frie Natur. I deres Søgen efter
det Højeste og Stærkeste i Livet fandt Rahbek dette i
„Oplysning" og i noget, der svarede til den gamle nordiske Julekvælds
Stemning, et alle forbindende „Venskab". Kamma Rahbek fandt
det i Jesu blide Lyssyn, der som hendes var opstaaet i en skøn
og venlig Natur: En Kærlighed, der forener Mennesket med
Gud. Men hun tilsatte denne Tanke noget Nordisk ved at mene
Forholdets Form gengiveligt ogsaa i spøgefuldt Udtryk.
Alle fra Rahbek og Oehlenschläger til Paludan-Müller var
de fyldte af varm og inderlig Kærlighed til Fædrelandet, der i
Begyndelsen omfattede de forenede Danmark og Norge, og ved
Tegnérs og Oehlenschlägers Møde i Lund kom til at omslutte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
