Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
der en utallig Mængde af Afskygninger, der gør
Sammenligning vanskelig. Rækken af de danske Livssyn, vi har set, er da
ikke dannet efter indre Lysværdi, men simpelthen efter
Tidsfølge. Selv om man vilde — lidt grovkornet — oversætte
Lyssind ved Lykkefølelse, vilde det for en udenforstaaende være
ganske umuligt at afgøre, hvem af dem der havde følt sig
lykkeligst. Hver enkelts mangfoldige særlige Forudsætninger gribe
her afgørende ind. Maaske opvejede selv i Heibergs sidste triste
Livssyn Glæden ved som Duks at være naaet op til at befinde
sig i det tomme Begrebs Nærhed alle de Afsavn, som denne
Vej havde krævet. Lyssindet er en Livsværdi, der kun
bestemmes efter dets Evne til for den enkelte at klare og overvinde
Striden mellem Tilværelsens Modsætninger: Lys og Mørke,
Lyst og Smerte, Liv og Død.
Men forholder det sig saaledes, staa vi overfor et næste
Spørgsmaal, der synes at true Betydningen af vor hele
Undersøgelse. Hvilket er Forholdet mellem Lyssind og Personlighed?
Vi er gaaet ud fra, at de er to Sider af eet og samme: Det klarede
Menneskesinds Evne og Vilje til at gøre sig gældende overfor
Tilværelsens Modsætninger, Lys og Mørke, Lyst og Smerte,
Liv og Død. I Tillid hertil har vi i Haab om at iagttage
Personligheders Vækst undersøgt og gengivet en Række især af Digteres
Livssyn. Vi har for at forvisse os om, at dette Iagttagne ikkevar
blot Stemninger, men virkeligt Personligheds Udtryk, grundigt
betragtet deres Liv for at se, om det svarede hertil. Vi har
gjort dette Eftersyn saa grundigt, at vi endog stundum har let
ad dem — ikke for at spotte, kun Daarer spotter — men for,
idet vi selv gennemlevede deres Udvikling, at prøve, om den
ogsaa paa et enkelt lille Punkt kunde taale Latter ad sig selv,
uden derfor at miste — men tværtimod netop derved afklare —
sin indre Kraft.
Men hvo borger for, at disse Lyssyns Tolkere derfor ogsaa
var betydelige Personligheder? Vi har her vovet os ind paa et
grumme ukendt Omraade, Lysets Veje. Disse er
allervanskeligst at udrede, naar det gælder det menneskelige Sind. Hvis
Kærlighed er Meddelelse, saa er Lys vel det samme. Men hvori
bestaar, hvorledes foregaar Meddelelsen? Er alt Lys baade
klarende og varmende? Vi kende jo en Form for Meddelelse fra
Sind til Sind, der tænder og varmer, uden derfor altid just at
klare, nemlig Eksemplet. Baade det slette og det gode Eksempel
er en af de stærkest virkende Former for Meddelelse. Hvert
Menneskesind er som en Stue, hvis Luft, naar Solen beskinner
den, viser sig at være en talløs Mylder af Støvgran og Fnug,
for- Sindets Vedkommende af Forestillinger, Indtryk og Tilbøje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
