Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
for den Tid med Hæder er knyttet. De grundlagde den
nordiske Oldgranskning og paaviste ad denne Vej Gangen i den
hele Menneskeheds fælles Udvikling fra en Stenalder gennem
en Broncealder til en Jernalder. Angrebne og spottede for denne
Paastand fastholdt de nordiske Granskere den og begrundede
den, indtil den nu har sejret og danner det af alle anerkendte
Grundlag for Oldgranskning. Norden er fremdeles blandt de
forreste paa dette Omraade.
Dette Forhold har udøvet sin naturlige Virkning paa nordisk
Aandsliv. Og man har i hvert af Landene med Glæde iagttaget
den folkeopdragende Magt, som denne Videnskab ejer, ved at
knytte lærd og læg sammen i fælles Arbejde og Glæde. Mindre
paaagtet er den egentlige Grund til denne Videnskabs særlige
Trivsel i Norden. Denanslaar stilfærdigt alle de dybeste Strenge
i det nordiske Sind lige fra Kærlighed til Fædreland, til Hjem,
til Arne, Arneild, Virke til Lands og Vands, Midsommerfest
og Jul lige op til Lysets Gud og Bringer, Solen. Enhver, der
har nordisk Øre for sligt, kan samfølende fornemme dette i
den egne Begejstring, der besjæler netop denne Videnskabs
Udøvere frem for andre i deres fælles, i deres nødvendig
nøgterne og kølige Afvejen paa Sandhedens Vægtskaal. Ikke blot
hos denne Videnskabs første Grundlæggere og Forkæmpere,
men den Dag i Dag, over hundrede Aar efter, kan dette spores
hos dens ædleste Dyrkere. Prøv dens to ypperste
Repræsentanter i vore Dage, begge lige væbnede med videnskabelig
Besindighed, Omsigt og Aarenes Ro. Hvilken videnskabelig
Land-nams-Glæde, hvilken Fædrelands-Kærlighed til det hjemlige
Emne aander der ikke i Sophus Müllers Undersøgelser! Og
hvor mærker man ikke i Oscar Montelius’ Udlægning f. Eks.
af „Solbjergs" Betydning eller af de gamle Billedtegn for Solen,
ikke blot Sandhedens Klarhed, men ligesom en Aartusind
gammel Solglæde brænde igennem!
Som det nu vil være os klart, maa den ledende Traad i den
Rækkefølge af danske Livssyn, vi undersøge, være Lyssynets
Vækst. Men denne lader sig ikke bestemme blot efter Mængde.
Som vi har set, har Lyssindet i Norden to Kilder og Udtryk
— Midsommer og Jul — det umiddelbare og det middelbare.
Men hvo kan med Sikkerhed afgøre, hvilket Lyssind der er
kraftigst, det der umiddelbart er tændt og næret af Sollyset,
eller det, der med sit indsugede Lys har bekæmpet Mørke og
formaaet her at tænde Jul. Mellem disse to Yderpunkter ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
