Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Fædreland, dets Natur, sit Hjem, sit Sprog, besad Nordboens
Trang til at prøve alle Religioner og ejede i sit Sind en
Dobbel-bund, dybere end de flestes, lige villig til at gemme og nære det
Højeste, og til dækkende at røbe dets Sted i Skæmt og i Alvor.
Men trods alt dette, eller netop paa Grund deraf, gik han
modsat Vej af Samtiden, vovede at stemme Ryg imod den. Thi han
ejede et sjældent Mod og offervillig Handlekraft. Han var
derhos, sjælekyndig som faa, en Foregangsmand i Tydningen af
Tidens nye Tanker om den Enkeltes Værd og Sindets Jordsmon
paa det Skel, der skiller og forbinder Livssyn med Vilje og
Handling.
Det var netop paa denne bløde, ukendte Grund, at vor
Tankes Ganger før sank i og snublede, saa Rytteren faldt af
Hesten. Lad os bestige den paany, forlade de to Slægtled, vi har
set samlede ved Havskrænten, og i næste Bind følge Søren
Kierkegaards ensomme Vej tilbage til den forladte Kirke. Han
er jo selv stedkendt med gamle Bakkehus og Solbjerg og en
Elsker af Stier. Hans Vej til den usynlige Kirke deroppe er vel
mere farefuld og med stærkere Brydning end hidtil mellem Lys
og Mørke, Lyst og Smerte, Liv og Død. Men des større Indsigt
vinde vi jo i disses Væsen.
Vi bør da ubetinget benytte os af den kyndige Førers Tilbud
om at vise os Vejen. Thi eet af to. Enten er den Kirkeklokke,
som lyder for ham fra Solbjerg, den ældste kristne Kirkes. Og
vi vil da sikkert ved hans Forklaring deroppe vinde dybere
Forstaaelse ogsaa af den nordiske Treklang: Forholdet mellem
Barnet i Krybben ved Midnat, Vintermulmet udenfor og den
signede Dag. Eller ogsaa vil den Klokkeklang, han mener at høre,
ikke stamme fra nogen synlig Kirke, men fra en usynlig, og
derfor han som vi blive skuffede over, at der ikke svarer nogen
synlig Kirke til, hvad han i sig har fornummet. Lad os derfor
med denne Mulighed for Øje undervejs lægge nøje Mærke til
Udviklingsgangen i hans egen Forklaring og særlig lægge
Mærke til Virkningen paa ham, hvis hans Haab skulde briste, og
ingen synlig Kirke svare til hans tænkte usynlige.
Det vilde i saa Fald være et Haab bristet paa Solbjergs egen
Grund, og vort dybeste Udbytte af Turen være at se, hvorledes
Solbjerg vilde læge ogsaa sligt et Saar. Thi Lysguden veed vel
Raad.
Hvad Udfaldet da end bliver, saa vil Turen kunne øge den
Kundskab, hvoraf vi før følte Savn: Om Lysets Veje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
