Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
beleven Selskabsmand, en smagfuld, forstaaende Iagttager og
ligefrem dybsindig som Tyder af Hegel. Men Husets Sol,
hvorom alt uformærkt drejede sig, og som gav alt dets Liv,
var dog Husets unge skønne aandrige Frue.
Hun kunde høre og opfange som ingen anden med Øre,
Øje, Skikkelse og Sjæl. Og hun kunde svare og gengive, saa
den samtalende forundret og betaget fik sig selv igen vekslet i
Guldmønt, forædlet, forklaret, sit egentlige og bedste Jeg. Og
alt dette saa skalkagtigt, yndigt og tilforladeligt, at man glad
forstod, det var sandt, og følte sig som genfødt og nyskabt.
Fru Heiberg besad en mærkelig Fremstillingsevne. Paa
Skuepladsen gav hun Digterværkernes Indhold sand og ædel Form.
I Selskabsliv formaaede hun at gøre det samme ved levende
Mennesker. Hun gav deres Indhold en skøn og ædel Form og
gengav dem selv for og til dem selv. Under saadan kunstnerisk
Behandling dannedes ikke blot Digtere som Hertz og
Paludan-Müller, men formedes Mænd af saa forskelligt et Indhold som
Martensen, Andræ, Madvig og Krieger.
Følgen af at Tidens nye Tanker saaledes listede sig ind
under Form af Digtekunst og hyppigt opelskedes under kyndig,
men blød Kvindehaand, blev en vis god Tone mellem dem
og det bestaaende, men ogsaa en egen velvillig, fælles
vedtagen, men noget uklar Festbelysning. Man undgik fra begge
Sider saa vidt muligt altfor skarpe Brud og tillod meget under
Paaskud af digterisk Frihed. Selv saa skarp en Modsætning
som den mellem Kirkelæren og det nye Livssyn, saaledes som
dette med stigende Tydelighed blev udtalt, søgtes fra begge
Sider skjult til det yderste. Sagen var, at alle var mer eller
mindre smittede. Dette viste sig tydeligt i de ansvarliges
Optræden. Om Mynster, som blev Kirkens Øverste, erindrer
vi jo, hvorledes han som ung forsvarede paa Vers
Oehlenschlägers „Jesu Christi gentagne Liv i den aarlige Natur", og at
han selv en Tid som Præst endnu ikke var Kristen. Sin
Interesse for Digtekunst bevarede han til det sidste. Og da ved hans
Død Sjællands Bispestol skulde besættes, viste det sig, at
hans Efterfølger, Martensen, var lige saa betænkeligt smittet
af Nysyn, idet han ligesom Heiberg var en varm Tilhænger
af Hegel. Og endelig Rettroenhedens og Djævlelærens engang
saa voldsomme Talsmand, Grundtvig, aflagde selv den gamle
Djævlelære som mølædt, da han havde gjort sin „mageløse
Opdagelse" om det lille Ord fra Guds egen Mund.
Omvendt var de nye Tankers Forkyndere i høj Grad
fredelige og hensynsfulde over for Kirken. De var enten som
Grundtvig og Ingemann meget nær knyttede til den, begge Salme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
